Forskere energioptimerer i danske kommuner

Et projekt om energioptimering og bedre indeklima har bragt tværfaglig forskning fra universitet til kommune. Hvis man kigger på universiteternes hjemmesider, er der tilsyneladende en god del samarbejde kommuner og universiteter imellem. Og meget tyder på, det er en god måde at avle tværfaglighed og smage på virkeligheden

(Artiklen er oprindelig publiceret i Science Report, og redigeret af Kristoffer Frøkjær – 13. december, 2017)

– Det bedste ved Smart Cities Accelerator projektet har været, at vi som forskere får nogle helt konkrete problemstillinger ude fra virkeligheden, som vi kan lege med. Og sådan fra helikopterperspektiv, så synes jeg personligt også, det er fedt, at vi kan være med til at gøre en forskel i samfundet – i dette tilfælde ved at forbedre situationen i folkeskolen. På universitetet mærker jeg det ikke helt så klart, hvis fx jeg udarbejder en videnskabelig artikel, som der nok ikke er mange, der læser, siger Simon Lex, der er adjunkt på Institut for Antropologi på KU.

Projektet han deltager i handler om at optimere offentlige bygningers energisystemer og at skabe bedre indeklima i skoleklasser. For det er ikke det bedste, viser flere rapporter

Men et forskningsprojekt med samarbejdspartnere fra så forskellige grene som antropologi, jura og computerteknologi ville sammen med Høje Taastrup Kommune gøre noget ved problemet:

– Vi stod pludselig med 31 IC- metre (der måler fugt, støj, temperatur og CO2, red.) som vi kunne bruge til at måle indeklimaet i skoleklasser med, fortæller Morten Rasmussen, der arbejder i klimasekretariatet i Høje Taastrup kommune.

Siden købte de 100 IC metre mere til projektet.

Hele ideen var at tage det ekstra skridt, hvor vi binder både DTU, men også humaniora og samfundsfag sammen med det omgivende samfund

Kommunen deltager sammen med 11 andre parthavere. Projektet er en del af ”Smart Cities Accelerator”, der har til formål at facilitere demonstrationsprojekter, som skal fremme mere bæredygtige kommunale energiløsninger på tværs af den dansk-svenske region Greater Copenhagen.

Men for at vise hvordan IC-metrene kunne bruges, krævede det imidlertid både en IT tilgang, da der skulle skrives et brugerinterface og en antropologisk tilgang, da målet også var, at forstå hvorfor indeklimaet var skidt.

Mange interessenter
Projekter af denne her type kommer ikke op at stå af sig selv. Anne Marie Damgaard, der er ledende projektleder for Smart Cities Accelerator og ansat på DTU Compute startede for 2 år siden med at udvikle selve projektideen og kontakte byer, universitetspartnere og virksomheder i Øresundsområdet omkring at deltage i projektet. Den overordnede ide handlede om, at byer og virksomheder med udgangspunkt i deres daglige energi- og klimaudfordringer skulle teame op med universitetsforskerne og sammen definere og udvikle løsninger og demonstrationsprojekter, der står på skuldrene af ny forskning.

– I fællesskab udarbejdede vi en ansøgning til EU’s Interreg-Øresundsprogram om at få midler til at arbejde på tværs af aktører og fagdiscipliner, fortæller Anne Marie Damgaard og fortsætter:

– Hele ideen var at tage det ekstra skridt, hvor vi binder både DTU, men også humaniora og samfundsfag sammen med det omgivende samfund. Det sker nemlig ikke i tilstrækkelig grad.

Ansøgningen blev godkendt af Interreg med en tre årig bevilling (2016 – 2019) på godt 6.5 millioner euro, hvor alle partnere i projektet samtidig selv medfinansierer deres andel i projektet med 50 %.

Indeklimaets tilstand er ikke alene et teknisk anliggende. Der er både en personlig og en social del i opfattelsen af indeklimaet.

Hvor kommunen gerne ville stille bygninger til rådighed – i det her tilfælde skoler, ville antropologerne undersøge sociale og organisatoriske forhold bag opfattelsen af indeklimaet. For det er meget forskelligt fra person til person

– Indeklimaets tilstand er ikke alene et teknisk anliggende. Der er både en personlig og en social del i opfattelsen af indeklimaet. På skolen er det noget som lærere, elever og servicepersonale i dagligdagen forholder sig til, og hvis vi skal være med til at løse problemet, så er det vigtigt at kigge på deres forståelser og forhandlinger af indeklima, forklarer Simon Lex.

Faren – og glæden – ved en løs projektformulering
Projektet var ret ”løst” formuleret fra starten, hvilket både er en fordel og en risiko i den slags samarbejder:

– Det er vigtigt for mig ikke at overgøre mit disciplinære ophav. Faktisk vil jeg i det tætte og intense samarbejde helst glemme min faglige baggrund, fortæller Simon. Når vi sidder sammen, så er vi et team. Jeg vil hellere have fokus på det, vi skal opnå frem for at oppuste min egen faglighed – det handler om at komme i gang, og der skal vores kompetencer nok vise sig.

– …med risiko for man skyder ved siden af, når man ikke har noget klart defineret, supplerer Morten Rasmussen

Men når målet ikke er defineret stramt, skal der også være rum til at ændre fokus. Det gav nogle udfordringer, fortsætter Morten:

– Som udviklingsmedarbejder i kommunen skal jeg fx sørge for at tage bygningsafdelingen i ed, med frygt for jeg ikke forstår deres arbejdsgange til fulde, og der har vi haft nogle udfordringer.

Da alle indeklimamålingerne fra klasserummene begyndte at komme ind, delte folkene bag projektet naturligt nok fundene med lærerne. Men det viste sig, at være uhensigtsmæssigt uden en klar plan for forløbet. Så data blev tilbagetrukket kort efter lancering.

– Så lærerne fik 5 minutter til at se resultaterne, og så endte vi med at vente flere måneder på at dele resultaterne ud, fortæller Morten.

…altså skolelærerne elsker jo forskere, og når DTU kommer, så lytter de også efter i bygningsafdelingen.

Til gengæld får man også noget ud af den løse formulering, mener Simon Lex:

– Når kommunerne fx samarbejder med forskerne, så åbner de for eksperimentelle rum, hvor de kan gøre noget andet, end det de plejer at gøre. Alle risikerer noget ved at gøre det anderledes, end vi plejer at gøre. Sådan bliver det nødt til at være. Men ved at udfordre og udforske de velkendte arbejdsprocesser og fokusområder, så kan der komme noget originalt og innovativt ud af samarbejdet.

Den tværfaglige viden
For forskerne har det været interessant at arbejde ude i den ”virkelige verden”. Men kommunen har også fået noget ud af det:

– Jeg er ovenud lykkelig for samarbejdet. Vi ved alle sammen, at kommunerne har en vis mængde kapacitet og ressourcer og alt muligt andet. Jeg ville aldrig kunne løfte det her alene, så det at jeg kan få DTU og KU ind og kigge på det, gør at jeg kan komme meget videre med energioptimeringen i kommunen.

Når forskerne deltager, glider den nye viden også nemmere ud i kommunen:

– …altså skolelærerne elsker jo forskere, og når DTU kommer, så lytter de også efter i bygningsafdelingen. Det er ikke bare mig, der siger, vi kan gøre det bedre, fortælle Morten Rasmussen – det kommer fra nogen, der ved, hvad de snakker om.

Projektet har kørt et års tid på to skoler, og partnerne begynder at kunne skimte slutdatoen. Derfor arbejder de aktuelt på at finde partnere, der kan kommercialisere metoden til måling af indeklima. Desuden skal det afprøves i Sverige, og endelig arbejder konsortiet på næste ansøgning, der skal sikre, at systemet kommer ud til andre kommuner og bygningstyper.

Kontakt

Anne Marie Damgaard   Lead Projektleder  ved DTU Compute

amada@dtu.dk
Involverede partnere
University of Copenhagen

Medlem siden September 2013

Visit the website
Hvorfor er University of Copenhagen med I SCA?

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, er med i SCA, fordi projektet har betydelig samfundsmæssig relevans, som gør det yderst relevant for KU Jura at være med. Der er aktuelt store udfordringer med reguleringen på energiområdet, hvor energiomstillingen kræver nye tekniske løsninger og derfor også en ny regulering. Der er større behov for at integrere juridiske problemstillinger i en større kontekst, og et tvær-disciplinært projekt som dette imødekommer et sådant krav og ønske.

Hvilken rolle spiller University of Copenhagen i projektet?

KU Jura er lead på indsatsområdet lovgivningsmæssige forhold, hvor Lund Universitet og Malmø kommune også deltager. På den regulatoriske side vil arbejdet identificere rammer for energiforsyning på svensk og dansk side i samarbejde med de deltagende kommuner for herved at afdække de juridiske barrierer og mangler, der findes i regelsystemerne på begge sider af Øresund.

Hvad forventer University of Copenhagen at få ud af at være med i projektet?

Indsatsområdet forventes at medvirke til, at projektet som helhed forøger andelen af anvendt vedvarende energi blandt de deltagende byer i Øresundsregionen. Desuden forventer vi at medvirke til, at skabes flere jobs og større eksportindtægter til Greater Copenhagen og at Greater Copenhagens internationale klimabrand bliver forbedret.

Kontakt person Anita Rønne

anita.ronne@jur.ku.dk + 45 35322626
Høje-Taastrup Municipality

Medlem siden September 2016

Visit the website
Hvorfor er Høje-Taastrup Municipality med I SCA?

Byrådet vedtog i maj 2015 en ny klimaplan for Høje-Taastrup Kommune - Strategisk Energi- og klimaplan 2020. Visionen er, at kommunen skal være fossilfri senest i 2050, og på kort sigt skal kommunens samlede CO2-udledning frem mod 2020 nedbringes med i gennemsnit 3 procent om året. Vi er med i SCA for at styrke vores udvikling og anvendelse af relevante værktøjer og samtidig styrker vores samarbejde med centrale aktører på området som medvirker til at vi indfrier vores mål.

Hvilken rolle spiller Høje-Taastrup Municipality i projektet?

Høje-Taastrup Kommune medvirker, sammen med andre projektpartnere, aktivt i udvikling, demonstration og herefter yderligere implementering af konkrete værktøjer og procedure der bidrager til energibesparelser, bedre indeklima, øget anvendelse af vedvarende energi og ikke mindst reduktion af CO2-udledning. Vi får gennem projektet mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier i samarbejde med eksperter fra universiteterne. Dette betyder at vi får tilført ressourcer og kompetencer som vi ikke selv er i besiddelse af og samtidigt bliver attraktive ”demonstrationsområder” for forskningsmiljøet.

Hvad forventer Høje-Taastrup Municipality at få ud af at være med i projektet?

Høje-Taastrup kommune forventer at udviklingen af de konkrete værktøjer og procedure i SCA leder til øget forståelse og medvirken hos kommunens borgere og virksomheder til at fremme den grønne omstilling. Det er samtidig vigtigt at opbygge et netværk med universiteter og samarbejdspartnere der i fremtiden kan indgå i nye projekter og erfaringsudvekslinger. Da projektet er stærkt tværfagligt forventes det også at de interne siloer i Høje-Taastrup kommune bliver udfordret og derigennem åbner op for en mere effektiv organisation.

Kontakt person Marie-Louise Lemgart

marie-louisele@htk.dk + 45 43591000
DTU Compute

Medlem siden October 2016

Visit the website

Kontakt person Henrik Madsen

hmad@dtu.dk + 45 45253408
Copyright © 2018 | Smart Cities Accelerator
Article location: https://smartcitiesaccelerator.eu/forskere-bruger-deres-viden-til-energioptimering-i-kommune/

One comment on “Forskere energioptimerer i danske kommuner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære artikler