Indeklima-løsning bliver kommercialiseret

Data fra sensorer kan hjælpe til bedre indeklima og læring i skolen, viser forsøg på Høje-Taastrup-skole. Løsningen bliver nu yderligere udviklet og kommercialiseret, mens den første version kan benyttes gennem open source og bliver en del af et stort IoT-projekt om sikker og anvendt data.

Resultaterne af et indeklimaprojekt på en skole i Høje-Taastrup Kommune er så gode, at partnerne bag nu videreudvikler projektet og gør det til en kommerciel løsning.

Tilbage i 2017 gik forskere fra DTU og Københavns Universitet sammen med kommunen og firmaet InQvation i gang med at kigge på indeklimaet på Borgerskolen gennem projektet Smart Cities Accelerator. Det er mundet ud i platformen skoleklima.dk, hvor man i realtid gennem data fra sensorer i hvert klasselokale kan styre indeklimaet.

Version 1 kan nu bruges frit af landets kommuner gennem open source, og skoleklima.dk bliver bl.a. benyttet af Københavns, Lund, Båstad og Malmø Kommuner. Version 1 er henvendt til driftspersonalet i kommunen, men løsningen har potentiale til meget mere, mener partnerne bag skoleklima.dk, der er gået sammen med det private firma CLIMAID om en kommerciel udgave.

Den oprindelige version havde undervisningsmaterialer, hvor lærere og elever på skolerne kunne inddrages i styringen af indeklimaet. Den del fører man nu videre over i den kommercielle version 2.

Med støtte fra Realdania vil man frem mod næste sommer videreudvikle læringsmaterialer og demonstrere effekten af at inddrage lærere og elever i styringen af indeklimaet og dermed energiforbruget. Ligesom man vil vise, hvordan data kan lette og effektivisere driften i både ældre og nyere bygninger. På den måde henvender version 2 sig til alle dele af skolen.

”Vi går nu i gang på to skoler (en ældre skole i Høje-Taastrup Kommune og den nyrenoverede Tagensbo Skole i Københavns Kommune). Selve teknologien er på plads, men vi skal udvikle undervisningsmaterialer og vise, hvor godt brugerfladen og inddragelse af både drift og lærere/elever og brugen af data virker,” siger Søren Andersen, projektleder og indeklimaekspert hos CLIMAID.

”I det hidtidige projekt kan vi se, at undervisningsmaterialerne fører til en adfærdsændring, når eleverne forstår, hvordan ventilationsanlæg fungerer, og hvordan de skal agere på det og lufte ud osv. Tilsvarende skal de vide, hvornår de bør skal åbne og lukke vinduerne med hensyn til termostaten, hvis de ikke har et ventilationsanlæg,” siger han.

Det nye undervisningsmateriale skal gøre indeklimaet håndgribeligt for eleverne og nemt at gå til for lærerne. Det bliver udviklet i samarbejde med Antropologi på Københavns Universitet og en lærer i Høje-Taastrup Kommune, så man sikrer, at det passer ind i lærernes allerede pressede hverdag.

Den kommercielle løsning kommer som en hel pakke med app og undervisningsmateriale. Den kan ud over læringsdelen også indeholde en serviceaftale, hvor CLIMAID står for opsætning og vedligeholdelse af sensorerne, mens kommunens driftsfolk selv styrer indeklimaet.

Artiklen fortsætter under billedet

Den 2. juli 2019 var der opstartsmøde med Realdania. Søren Andersen fra Climaid sidder i 2. række yderst til højre, Peder Bacher fra DTU Compute sidder nummer to fra venstre i anden række i stribet trøje, og Morten Roed fra Høje-Taastrup Kommune sidder nummer to fra højre på første række.
Indeklima og indlæring hænger tæt sammen

Forskning fra DTU Byg har tidligere vist, at et godt indeklima forbedrer indlæringen markant, så skoleelever kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse, hvis indeklimaet i deres klasselokale er godt.

I DTU Bygs opgørelse fra 2017 fremgår det samtidigt, at kun 10 procent af bygningerne i den danske grundskole er blevet bygget efter, at bygningsreglementet fra 1995 har indført ventilationskrav til lokaler. Man skønner derfor, at omkring 90 procent af skolerne i dag har udfordringer med indeklimaet. Og selv om skoler har anlæg, der kan styre indeklimaet, har man ingen data fra de enkelte klasselokaler på, om det reelt virker.

Det problem tager skoleklima.dk fat på. Løsningen går kort fortalt ud på, at man måler temperatur, luftfugtighed, støj og CO2-indhold i luften i de enkelte klasselokaler ved hjælp af sensorer på væggen. Data bliver sendt op i en sky og delt med driften i kommunen, skolen og altså også lærere og elever, der bruger det i undervisningen.

Eftersom driftsfolkene nu har data for alle klasselokaler, kan man lettere gøre noget ved indeklimaet. Og løsningen virker på alle skoler uanset tilstanden af bygningerne og økonomien i kommunen.

”Det smarte er, at alle der bruger lokalet kan forstå kvaliteten af indeklimaet i det enkelte klasselokale og dermed reagere, når det ikke er godt,” siger lektor på DTU Compute Peder Bacher og suppleres af Søren Andersen:

”Mange forskere og rådgivere siger, at løsningen på indeklimaproblemer er et nyt stort ventilationsanlæg. Men det er bare ikke alle skoler, der har råd til det. Så den databaserede løsning er en alternativ vej,” forklarer Søren Andersen.

IoT-projekt med sikker data

Sideløbende med kommercialisering indgår skoleklima.dk’s open source-løsning i projektet Sikker og anvendt data (SAnD) – IoT-løsninger for mobilitet, klima og miljø i Greater Copenhagen, hvor DTU og Høje-Taastrup Kommune også deltager.

Projektet skal sikre nem udbredelse af smarte løsninger gennem et kommunalt tværgående LoRaWAN-netværk, hvor man kan koble sig på nettet uden brug af 4G eller Wi-Fi og indsamle og dele data.

”I den sammenhæng er det vigtigt, at kommunerne har en fælles digital infrastruktur, der gør det muligt for kommunerne at låne løsninger af hinanden og undgå paralleludvikling. skoleklima.dk er et godt eksempel på dette. Og der er i projektet syv kommuner, der har valgt at bruge skoleklima.dk for at teste, hvordan man kan bruge data,” forklarer Morten Koed Rasmussen, klimamedarbejder i Høje-Taastrup Kommune.

Den fælles infrastruktur sikrer samtidig et ensartet marked, hvor investeringssikkerheden er større, end hvis hver kommune havde deres særskilte leverandør og standard. Kommunerne vil også opnå en større forhandlingskraft gennem større fælles udbud på sensorer og løsninger.

”Vi deler ikke bare skoleklima.dk, men ligeså meget erfaringer og viden om tekniske aspekter og opbygger kapacitet på tværs af kommunegrænser, hvilket får løftet alle kommunerne med ind på smart city-agendaen”, siger Morten Koed Rasmussen.

Kort om SCA

Smart Cities Accelerator – inkubator for bæredygtige, smarte byer i Øresundsregionen

Projektet, Smart Cities Accelerator (SCA), faciliterer demonstrationsprojekter, der skal skabe bæredygtige kommunale energiløsninger i Øresundsregionen i Danmark og Sverige. Fire universiteter, fem kommuner og tre energiselskaber er gået sammen i et partnerskab for at udvikle bæredygtige løsninger, der bygger på intelligent brug af energi og integrering af datasystemer.

Ud over teknologiske løsninger analyserer SCA også, hvordan lovgivning og borgernes adfærd indgår i udvikling af fremtidens energisystemer. Endelig arbejder projektet også med læring og inddrager skoleelever i nye grønne løsninger som bidrager til at skabe fremtidens energiløsninger.

SCA finansieres af EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020.

Partnere: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Antropologi på Københavns Universitet, Lunds Universitet, Malmö Universitet, Høje-Taastrup, Københavns, Malmö, Båstad og Lund Kommuner, Kraftringen, E.ON og Høje Taastrup Fjernvarme. Læs mere på hjemmesiden

Se også videoen om skoleklima.dk herunder

Kontakt

Hanne Kokkegaard  

hanko@dtu.dk
Involverede partnere
University of Copenhagen

Medlem siden September 2013

Visit the website
Hvorfor er University of Copenhagen med I SCA?

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, er med i SCA, fordi projektet har betydelig samfundsmæssig relevans, som gør det yderst relevant for KU Jura at være med. Der er aktuelt store udfordringer med reguleringen på energiområdet, hvor energiomstillingen kræver nye tekniske løsninger og derfor også en ny regulering. Der er større behov for at integrere juridiske problemstillinger i en større kontekst, og et tvær-disciplinært projekt som dette imødekommer et sådant krav og ønske.

Hvilken rolle spiller University of Copenhagen i projektet?

KU Jura er lead på indsatsområdet lovgivningsmæssige forhold, hvor Lund Universitet og Malmø kommune også deltager. På den regulatoriske side vil arbejdet identificere rammer for energiforsyning på svensk og dansk side i samarbejde med de deltagende kommuner for herved at afdække de juridiske barrierer og mangler, der findes i regelsystemerne på begge sider af Øresund.

Hvad forventer University of Copenhagen at få ud af at være med i projektet?

Indsatsområdet forventes at medvirke til, at projektet som helhed forøger andelen af anvendt vedvarende energi blandt de deltagende byer i Øresundsregionen. Desuden forventer vi at medvirke til, at skabes flere jobs og større eksportindtægter til Greater Copenhagen og at Greater Copenhagens internationale klimabrand bliver forbedret.

Kontakt person Anita Rønne

anita.ronne@jur.ku.dk + 45 35322626
Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Medlem siden April 2018

Visit the website
Hvorfor er Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. med I SCA?

Høje Taastrup fjernvarme er med, da vi mener at det er nødvendigt at udvikle os og optimere vores drift og erfaringer med 4. generations fjernvarme og evt. kunne bane vejen for 5. generations fjernvarme. I projektet er der en masse erfaring i form af de andre partnere, som vi kan drage nytte af. Dermed kan vi sammen finde den rigtige vej at gå.

Hvilken rolle spiller Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. i projektet?

Høje Taastrup Fjernvarme er lead på indsatsområde 2, "Integrering af lavtemperatur i byer" og indsatsområde 6, "Samspil mellem energi og vand", hvor vi her bidrager med erfaring, viden med udgangspunkt i konkrete cases i Taastrup.

Hvad forventer Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. at få ud af at være med i projektet?

I indsatsområde 2 : Vi forventer at kunne drage fordel af samarbejdet mellem kræfterne i SCA og forventer at kunne implementere yderligere lavtemperatur områder i vores forsyningsnet. I indsatsområde 6: Sammen finde den mest optimale driftsform, hvor synergien udnyttes til det fulde i forhold til elmarkedet

Kontakt person Uffe Schleiss

DTU Management Engineering

Medlem siden September 2013

Visit the website

Kontakt person Per Sievert Nielsen

pernn@dtu.dk + 45 46775289
Copenhagen Municipality

Medlem siden October 2016

Visit the website
Hvorfor er Copenhagen Municipality med I SCA?

København vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Det er en ambitiøs plan, der kræver en langsigtet indsats, men det kan lade sig gøre. En grundsten i klimaplanen er derfor udvikling i samarbejde med erhvervslivet, staten, organisationer og forskningsinstitutioner. Derfor har vi valgt at være med i Smart Cities Accelerator.

Hvilken rolle spiller Copenhagen Municipality i projektet?

I SCA indgår Københavns Kommune i samarbejde med Tåstrup Kommune og i temagruppen Testbeds. Begge områder supplerer Københavns Kommune deltagelse i en række større Smart City-projekter.

Hvad forventer Copenhagen Municipality at få ud af at være med i projektet?

Københavns Kommune forventer at SCA vil bidrage med ny viden og erfaringer inden for indeklima/energioptimering og etablering af energifællesskaber.

Kontakt person Tina Hjøllund

tinahj@tmf.kk.dk + 45 20291408
Høje-Taastrup Municipality

Medlem siden September 2016

Visit the website
Hvorfor er Høje-Taastrup Municipality med I SCA?

Byrådet vedtog i maj 2015 en ny klimaplan for Høje-Taastrup Kommune - Strategisk Energi- og klimaplan 2020. Visionen er, at kommunen skal være fossilfri senest i 2050, og på kort sigt skal kommunens samlede CO2-udledning frem mod 2020 nedbringes med i gennemsnit 3 procent om året. Vi er med i SCA for at styrke vores udvikling og anvendelse af relevante værktøjer og samtidig styrker vores samarbejde med centrale aktører på området som medvirker til at vi indfrier vores mål.

Hvilken rolle spiller Høje-Taastrup Municipality i projektet?

Høje-Taastrup Kommune medvirker, sammen med andre projektpartnere, aktivt i udvikling, demonstration og herefter yderligere implementering af konkrete værktøjer og procedure der bidrager til energibesparelser, bedre indeklima, øget anvendelse af vedvarende energi og ikke mindst reduktion af CO2-udledning. Vi får gennem projektet mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier i samarbejde med eksperter fra universiteterne. Dette betyder at vi får tilført ressourcer og kompetencer som vi ikke selv er i besiddelse af og samtidigt bliver attraktive ”demonstrationsområder” for forskningsmiljøet.

Hvad forventer Høje-Taastrup Municipality at få ud af at være med i projektet?

Høje-Taastrup kommune forventer at udviklingen af de konkrete værktøjer og procedure i SCA leder til øget forståelse og medvirken hos kommunens borgere og virksomheder til at fremme den grønne omstilling. Det er samtidig vigtigt at opbygge et netværk med universiteter og samarbejdspartnere der i fremtiden kan indgå i nye projekter og erfaringsudvekslinger. Da projektet er stærkt tværfagligt forventes det også at de interne siloer i Høje-Taastrup kommune bliver udfordret og derigennem åbner op for en mere effektiv organisation.

Kontakt person Marie-Louise Lemgart

marie-louisele@htk.dk + 45 43591000
DTU Electrical Engineering

Medlem siden October 2016

Visit the website
Hvorfor er DTU Electrical Engineering med I SCA?

Integration af de eksisterende energi systemer er enorm vigtig når vi i fremtiden skal være afhængig af en vedvarende energi produktion. Samtidig vil vi have energiforbrugeren i centrum for eksempel med mere fokus på deleøkonomi inden for energi.

Hvilken rolle spiller DTU Electrical Engineering i projektet?

Vi vil analysere og demonstrere den virkning udvekslingen af energi og data har på integrationen af vedvarende energi også når det gælder deleøkonomi.

Hvad forventer DTU Electrical Engineering at få ud af at være med i projektet?

Vi forventer at få en endnu større indsigt i, hvordan vores data systemer kan være med til at udvikle fremtidens energi systemer. Derudover vil vi også afprøve og demonstrere nye koncepter inden for eksempelvis peer to peer elmarkeder.

Kontakt person Pierre Pinson

elektro@elektro.dtu.dk + 45 45253541
DTU Compute

Medlem siden October 2016

Visit the website

Kontakt person Henrik Madsen

hmad@dtu.dk + 45 45253408
DTU Byg

Medlem siden October 2016

Visit the website
Hvorfor er DTU Byg med I SCA?

DTU Byg arbejder med udvikling, simulering og demonstration af bygningers termiske og indeklimamæssige egenskaber. Vi ønsker via vores samarbejde med byer og virksomheder i SCA at teste vores viden i praksis og høste konkrete erfaringer vi kan udvikle ny forskning på - og samtidigt anvende i undervisningen af fremtidens kandidater.

Hvilken rolle spiller DTU Byg i projektet?

DTU Byg bidrager med bygningsteknisk viden og erfaring om at optimere indeklima, funktionalitet, energiforbrug og totaløkonomi i bygninger. SCA by og virksomhedspartnerne udnytter konkret denne viden til at teste og igangsætte demonstrationsprojekter, der understøtter et lavere energiforbrug og en højere andel af mere vedvarende energi.

Hvad forventer DTU Byg at få ud af at være med i projektet?

DTU Byg forventer at få konkrete resultater ud af demonstrationsprojekterne vedrørende simulering og demonstration af bygningers termiske og indeklimamæssige egenskaber i Danmark og Sverige, der herefter kan anvendes til at kvalificere DTU Bygs forskning inden for dette område.

Kontakt person Vilhjálmur Nielsen

vini@byg.dtu.dk + 45 45251861
Copyright © 2019 | Smart Cities Accelerator
Article location: https://smartcitiesaccelerator.eu/indeklima-loesning-bliver-kommercialiseret/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære artikler

Bedre udnyttelse af grundvand giver billig, b...

Høje Taastrup Fjernvarme er som del af et SCA-projekt de første i Danmark til at kombinere grundvandssænkning med at udnytte de lokale vandressourcer til produktion af fjernvarme. De pumper grundvand op, tager varmen ud ved hjælp af en stor eldreven varmepumpe, leder vandet tilbage i en å og varmen ind i fjernvarmenettet. Det er billigt og bæredygtigt og kommer både fjernvarmeselskabet, kunderne, de lokale beboere og miljøet til gode. Den gode nyhed har været i TV2 Lorry, Sjællandske Medier og kommer snart i Politiken.