Plantevæg skal gavne indeklima på skole

Høje-Taastrup Kommune holder gennem sensormålinger øje med, om den grønne flade af levende planter forbedrer luften. Og plantevæggen bygger oven på Smart Cities Accelerators indeklimaprojekt på skolen.

Publiceret 15. august 2019

Et centralt samlingsrum på Borgerskolen i Høje-Taastrup Kommune har fået en stor, grøn udsmykning i form af en plantevæg, der fylder hele 26 m2.

Plantevæggen er lige blevet indviet, og planterne er så flotte, at flere elever fra begyndelsen troede, at der var tale om plastikplanter, fortæller pædagog i SFO’en, Jesper Warni Hansen.

Plantevæggen udsmykker nu Borgerskolens SFO, og det var netop Jesper Warni Hansen, der fik ideen til plantevæggen, da han så en smuk plantevæg i Københavns Lufthavn.

“Da vi på skolen gravede dybere ned i det, var der også en mening med plantevægge udover bare det visuelle. For forskning har tidligere vist, at grønne planter fx som plantevægge fremmer kreativiteten, mindsker stress og giver et bedre indeklima,” siger Jesper Warni Hansen.

Plantevæggen indgår nu som en del af et større indeklimaprojekt, som Høje-Taastrup Kommune kører på Borgerskolen i regi af det Interreg-støttede dansk/svenske projekt, Smart Cities Accelerator, forklarer Morten Koed Rasmussen, klimamedarbejder i Høje-Taastrup Kommune:

“Vi har monitoreret indeklimaet på Borgerskolen i flere år, og vi har kig på forskellige måder til at forbedre indeklimaet på. Én af måderne kunne være en plantevæg, fordi planter optager CO2 fra luften og afleverer ilt tilbage. Så vi skal helt konkret se, om plantevæggen kan forbedre indeklimaet, så den har en funktion ud over, at den selvfølgelig pynter.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgerskolen i Høje-Taastrup indviede den 15. august 2019 en ny plantevæg, der skal hjælpe med at forbedre indeklimaet i skolens aula, hvor SFO’en holder til. Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler, holdt tale og trak i snoren ved indvielsen. Foto: Allan Krejsler, Borgerskolen.

Plantevæggen består af planter, der er gode iltgivere, og man har tilføjet brune planter for at give lidt farvespil, så væggen ikke kun er grøn. Og den er monteret på en ellers bar hvid flade over en branddør, så eleverne ikke kan nå plantevæggen fra gulvet.

Læs også: Indeklima-løsning bliver kommercialiseret

Rummet har tre sensorer, der måler indeklimaet i forhold til fire parametre; CO2, luftfugtighed, temperatur, støj. Og kommunen har målt indeklimaet i rummet i en periode før, plantevæggen blev monteret, så man har mulighed for at sammenligne indeklimaet før og efter monteringen.

“Vi har som kommune ingen erfaring med plantevægge, for det er i dag typisk noget, som større virksomheder har i deres indgangspartier for også at signalere et grønt fokus. Så det bliver spændende at se, hvor stor betydning en plantevæg kan have på indeklimaet,” siger Morten Koed Rasmussen.

Kan åbne for plantevægge på skoler

Indeklimaforskning på DTU har tidligere vist, at god luftkvalitet i klasselokaler, fremmer elevernes indlæring. Og på Borgerskolen forventer man sig meget af plantevæggen, forklarer Jesper Warni Hansen:

“Det bliver spændende at se målingerne. Hvis der kommer en markant forbedring af indeklimaet i rummet, kunne det være, at der kommer flere plantevægge op på skoler.”

Plantevæggen passer samtidig godt ind i Borgerskolens grønne profil, for skolen er certificeret som ‘Grønt flag – grøn skole’. Skoler i netværket har forpligtet sig til at undervise i bæredygtighed, klima, natur og friluftsliv, og skolen har også en skolehave med drivhus, havedam og høns.

Natural Greenwalls, der har leveret plantevæggen, har i forvejen plantevægge på uddannelsesinstitutioner som SDU, KEA og Metropol i København. Det er dog første gang, at de har solgt en plantevæg til en grundskole.

“Vi synes altid, at det er spændende at montere vores plantevægge på ’nye’ steder, og netop folkeskolen har været et af vores mål, fordi vi ved, at planterne optager og renser luften samt forbedrer akustik og indeklimaet generelt,” siger René Lund, CEO/Sales Manager hos Natural Greenwalls.

Netop sensormålingerne i rummet med plantevæggen gør denne plantevæg ekstra interessant for firmaet, fordi det får adgang til målingerne og kan bruge dem til videreudvikling af plantevægge samt salgsarbejdet, forklarer René Lund.

Fakta om plantevæggen:

  • Plantevæggen på Borgerskolen i Høje-Taastrup Kommune kommer fra Natural Greenwalls og fylder 26 m2. Væggen er monteret på en stor væg over en branddør, så man ikke kan nå planterne fra gulvet.
  • Væggen er lavet i et mix af fem plantetyper: Chlorophytum, Alocasia, Kroton, Monstera og Epipremnum.
  • Epipremnum er brugt som ’baggrunds-plante’, og de andre planter er sat sammen i spots af cirka 25 planter, men i et uvildigt mønster, der skal give plantevæggen et farvespil.
  • Plantevæggen skal vandes manuelt. Det vil sige, at væggen ikke har tilslutning af vand, el eller afløb. Der kommer en servicegartner hver 3. uge og passer væggen med vand, eventuelt gødning og fjerner brune blade. Væggen klippes 1-2 gange årligt.
  • Erfaringen fra firmaets andre plantevægge viser, at under 10 procent af planterne bliver udskiftet i løbet af de første 5 år.
  • Plantevæggen er betalt af Høje-Taastrup Kommune.

Kilde: Natural Greenwalls

Den nye plantevæg på Borgerskolen i Høje-Taastrup udsmykker sammen med foldboldtrøjerne SFO’en samlingsrum. Yderst til venstre på fotoet ses bl.a. borgmester Michael Ziegler og klimamedarbejder Morten Koed Rasmussen.  Bagerste række fra højre ses skoleleder Lars Bælum Jensen, SFO-pædagog og idemand til plantevæggen Jesper Warni Hansen  og René Lund fra firmaet Natural Greenwalls, som plantevæggen kommer fra. Foto: Allan Krejsler, Borgerskolen.
Kontakt

Hanne Kokkegaard  

hanko@dtu.dk
Involverede partnere
Høje-Taastrup Municipality

Medlem siden September 2016

Visit the website
Hvorfor er Høje-Taastrup Municipality med I SCA?

Byrådet vedtog i maj 2015 en ny klimaplan for Høje-Taastrup Kommune - Strategisk Energi- og klimaplan 2020. Visionen er, at kommunen skal være fossilfri senest i 2050, og på kort sigt skal kommunens samlede CO2-udledning frem mod 2020 nedbringes med i gennemsnit 3 procent om året. Vi er med i SCA for at styrke vores udvikling og anvendelse af relevante værktøjer og samtidig styrker vores samarbejde med centrale aktører på området som medvirker til at vi indfrier vores mål.

Hvilken rolle spiller Høje-Taastrup Municipality i projektet?

Høje-Taastrup Kommune medvirker, sammen med andre projektpartnere, aktivt i udvikling, demonstration og herefter yderligere implementering af konkrete værktøjer og procedure der bidrager til energibesparelser, bedre indeklima, øget anvendelse af vedvarende energi og ikke mindst reduktion af CO2-udledning. Vi får gennem projektet mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier i samarbejde med eksperter fra universiteterne. Dette betyder at vi får tilført ressourcer og kompetencer som vi ikke selv er i besiddelse af og samtidigt bliver attraktive ”demonstrationsområder” for forskningsmiljøet.

Hvad forventer Høje-Taastrup Municipality at få ud af at være med i projektet?

Høje-Taastrup kommune forventer at udviklingen af de konkrete værktøjer og procedure i SCA leder til øget forståelse og medvirken hos kommunens borgere og virksomheder til at fremme den grønne omstilling. Det er samtidig vigtigt at opbygge et netværk med universiteter og samarbejdspartnere der i fremtiden kan indgå i nye projekter og erfaringsudvekslinger. Da projektet er stærkt tværfagligt forventes det også at de interne siloer i Høje-Taastrup kommune bliver udfordret og derigennem åbner op for en mere effektiv organisation.

Kontakt person Marie-Louise Lemgart

marie-louisele@htk.dk + 45 43591000
DTU Compute

Medlem siden October 2016

Visit the website

Kontakt person Henrik Madsen

hmad@dtu.dk + 45 45253408
DTU Byg

Medlem siden October 2016

Visit the website
Hvorfor er DTU Byg med I SCA?

DTU Byg arbejder med udvikling, simulering og demonstration af bygningers termiske og indeklimamæssige egenskaber. Vi ønsker via vores samarbejde med byer og virksomheder i SCA at teste vores viden i praksis og høste konkrete erfaringer vi kan udvikle ny forskning på - og samtidigt anvende i undervisningen af fremtidens kandidater.

Hvilken rolle spiller DTU Byg i projektet?

DTU Byg bidrager med bygningsteknisk viden og erfaring om at optimere indeklima, funktionalitet, energiforbrug og totaløkonomi i bygninger. SCA by og virksomhedspartnerne udnytter konkret denne viden til at teste og igangsætte demonstrationsprojekter, der understøtter et lavere energiforbrug og en højere andel af mere vedvarende energi.

Hvad forventer DTU Byg at få ud af at være med i projektet?

DTU Byg forventer at få konkrete resultater ud af demonstrationsprojekterne vedrørende simulering og demonstration af bygningers termiske og indeklimamæssige egenskaber i Danmark og Sverige, der herefter kan anvendes til at kvalificere DTU Bygs forskning inden for dette område.

Kontakt person Vilhjálmur Nielsen

vini@byg.dtu.dk + 45 45251861
Copyright © 2019 | Smart Cities Accelerator
Article location: https://smartcitiesaccelerator.eu/plantevaeg-skal-gavne-indeklima-paa-skole/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære artikler