Professor: Energifællesskaber i stor skala

Fremtidens elproduktion får en ny aktør – prosumeren, fx en husejer som både forbruger strøm og producerer og sælger sin overskudsstrøm fra solceller på taget. Det er et område, som Smart Cities Accelerator også arbejder med. GridTech og Ingeniøren har kigget nærmere på fremtidens energilandskab og talt med Henrik Madsen.

Publiceret 16. august 2019

Lokale energifællesskaber, hvor fx husejere på en villavej producerer, deler og handler med energi, vil på sigt overtage en del af energiproduktionen i Danmark. Elnetselskaberne har monopol på at sende strøm ud på nettet, men nye regler fra EU baner nu vejen for energifællesskaber. Og flere smart city-projekter med ankerplads på DTU herunder både CITIES og det interreg-støttede Smart Cities Accelerator arbejder med energifællesskaber.

Teknologiens Mediehus’ promedie GridTech og avis Ingeniøren omtaler i denne uge en rapport fra Energinet Elsystemansvar og Dansk Energi, om fremtidens elsystem herunder formodningerne om, hvordan energifællesskaber kommer til at præge elnettet.

Her citerer man blandt andre centerleder for CITIES og teknisk leder af Smart Cities Accelerator, professor Henrik Madsen.

”Energifællesskaber bør være et større område, hvor man deles om multiforsyning – vand, fjernvarme, el og gas. Hvis energifællesskabet bare er nogle få personer, som handler el med hinanden, giver det ikke den samme fleksibilitet. Det er også en dyr måde at gøre det på. Vi skal op i en størrelse, hvor vi eksempelvis kan få det lokale rensningsanlæg med. Så kan vi generere strøm om natten, baseret på den biogas, der er produceret på rensningsanlægget i løbet af dagen,” siger han til GridTech.

Læs hele artiklen på GridTech, der kræver abonnement.

Artiklen er også i papiravisen Ingeniøren fredag den 16. august 2019. Er du medlem af IDA, har du adgang online via dit medlemskab af fagforeningen. Og ellers find papirudgaven.

Kontakt

Hanne Kokkegaard  

hanko@dtu.dk
Copyright © 2019 | Smart Cities Accelerator
Article location: https://smartcitiesaccelerator.eu/professor-energifaellesskaber-i-stor-skala/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære artikler