Vad har sca bidragit med?

For at skabe bæredygtige ”liveable” byer uden brug af fossile brændstoffer skal vi udnytte den nyeste digitale viden på universiteterne til at udvikle energiløsninger, som virksomheder kan omsætte til forretning og kommuner til muligheder til gavn for borgerne.

I projektet Smart Cities Accelerator, SCA, har fire universiteter, fem kommuner og tre energiselskaber i Øresundsregionen i perioden 2016 – 2020 arbejdet sammen på tværs af faglige discipliner og aktører i Danmark og Sverige.

Ambitionen har været at skabe systemisk innovation gennem bæredygtige løsninger. Vi har arbejdet med teknologiske løsninger til intelligent brug af energi og integrering af datasystemer. Ligesom vi har analyseret, hvordan lovgivning og borgernes adfærd indgår i udvikling af fremtidens energisystemer. Vi har kigget på nye forretningsmodeller inden for energiområdet og muligheder for at arbejde på tværs af klassisk silotænkning, rammer for lovgivning og anderledes måder at fungere på i sociale sammenhænge, som også har en betydning for bæredygtig energi.

Endelig har vi udviklet læringsmateriale til grundskole, gymnasium, universiteter og erhvervsliv.

Den grønne omstilling koster. Men Smart Cities Accelerator viser, at gør vi det ’smart’ og arbejder helhedsorienteret på tværs af klassiske fagskel og aktører, kan vi både opnå massive energi- og CO2-besparelser og komme hurtigere i mål, når løsningerne er forankrede hos kommuner, virksomheder og borgere.

Tænk i helhedsløsninger

Drop silotænkning. Det er unikt, at ingeniører, antropologer og jurister har arbejdet sammen på tværs med kommuner og små, mellemstore og store virksomheder i Øresund for at skabe helhedsløsninger. Og hold fokus på målet.

Vi har udviklet data-baserede metoder til energiovervågning og renoveringsprojekter og har benyttet kunstig intelligens (AI) til dataanalyse:

  • Vores forsøg med digital styring og overvågning af fjernvarme på en københavnsk skole har vist, at skolen kan spare 25-30 % på varmeudgiften hver måned.
  • På en skole i Høje-Taastrup bruger vi data fra indeklimamålere i de enkelte klasselokaler til som et slags røntgensyn at se, hvor det giver mest mening at energirenovere i stedet for at renovere hele bygningen. Det sparer penge og energi. Ligesom et godt indeklima gavner børns indlæring.
  • Vi har koblet tekniske, adfærds- og læringsmæssige værktøjer for at optimere indeklima og energieffektiviteten i kommunale grundskoler. Vi har udviklet konkrete værktøjer som skoleklima.dk. Værktøjerne testes og benyttes af andre kommuner.

Vi har udviklet og testet digitale (realtids)styringsværktøj i fjernvarmenettet, som viser, at det er muligt at sænke fremløbstemperaturen i fjernvarmen, og hermed optimere leverancen og spare CO2, fordi varmetabet i nettet bliver lavere. Der er store besparelser at hente i Øresundsregionen, og alene i Danmark kan man spare omkring 800. Mio. DKK om året ved at sænke fremløbstemperaturen i 
fjernvarmen med 3-10 grader.  

Der er tale om flere state-of-the-art-metoder, og da vores resultater er blevet offentliggjort i forskellige videnskabelige tidsskrifter og konferencer, vil disse spille en vigtig rolle i udviklingen af ny software til fremtidens energisystem. Vi mener, de fleste energiselskaber vil kunne bruge vores erfaringer og løsninger. 

Vi anbefaler et serviceeftersyn af lovgivningen, der i dag i vidt omfang er indrettet på fortidens politik og teknologi og virker som en barriere for grøn omstilling. Det gælder for eksempel i Malmö, der mangler strøm. 

En løsning på Malmöeffekten kan være at udjævne spidsbelastningerne ved energilagring i bygninger og andre steder. Men der er lovmæssig usikkerhed omkring erstatningsansvar, ligesom der er juridiske usikkerheder omkring batteriløsninger og tilknyttede forretningsmodeller. For både Sverige og Danmark er der behov for en stærkere tænkning på tværs af forsyningsformer og sektorer og tilpasning for at fremtidssikre lovgivning frem mod grøn omstilling.

Vi har undersøgt muligheder og udfordringer ved energifællesskabers potentiale for at indgå i kommuners byudvikling og hvilke fordele, det skaber for byen og for borgerne. Vi har undersøgt aspekter omkring lovgivning, teknologi og sociale relationer i forhold til at etablere et lokalt energifælleskab.

Vi har udviklet et værktøj, der kan vurdere, hvor bæredygtig en bydel er. Værktøjet kan bruges i planlægningsfasen og efter, at projektet er afsluttet.

Vi har udviklet læringsmaterialer, som grundskoler og gymnasier i Sverige og Danmark kan bruge til at lære eleverne om smart implementering af mere vedvarende energi i elnettet samt indeklima. Materialet ligger open source på Github. Desuden har studerende på de fire universiteter haft forløb, der tager udgangspunkt i SCA’s forskning. Og vi har udviklet erhvervskurser i Big Data og kunstig intelligens.

Ekstra gevinster

Smart Cities Accelerator har også ført til 40 afledte effekter som nye temaer, nye samarbejder, nye metoder, ny forskning, nye analyser, nye projekter, nye områder relateret til undervisning, open innovation og nye ansøgninger.

Vi har testet konkurrencemetode Open Innovation Call som værktøj til at få ny viden (herunder skæve vinkler) til løsninger på komplekse udfordringer og spørgsmål, så kommuner, virksomheder og borgere kan opnå en grøn omstilling. Se fem eksempler i Smart Cities Accelerator.

Scroll Up