SCA-professor modtager best Senior Presenter-...

Tidligere på ugen modtog professor og centerleder på DTU Compute Henrik Madsen prisen for ’the best Senior Presentation’ på 5th International Conference on Smart Energy Systems i Copenhagen.

Henrik Madsens foredrag ’Perspective in Using Meter Data for Temperature Optimization’ var baseret på viden fra det Interreg-støttede projekt Smart Cities Accelerator samt projekterne CITIES, IDASC – Intelligent data-anvendelse i Smart Cities, Heat 4.0 og FED.

Præsentationen på konferencen var så spændende og godt formuleret, at Henrik Madsen vandt prisen på 1000 euro sponseret af Kamstrup.

Begrundelsen for nomineringen lød sådan ‘his (Henrik Madsens, red.) enthusiasm is still fully alive after all the years of experience. He keeps pushing the boundaries of control methods.’

Professor Henrik Madsen er meget glad og overrasket over at få prisen. Pointen i hans præsentation er, at data er guld.

“Med nye målere og hyppige måleraflæsninger er vi nu på et stadie, hvor vi kan drage fordel af næste generation af værktøjer til forecasting og kontrol baseret på dataanalyse og machine learning,” siger Henrik Madsen.

“Vi har demonstreret, at dette giver nye muligheder for smart styring af lavtemperatur fjernvarme. Denne nye generation af fjernvarmeanlæg vil bane vejen for en acceleration af den grønne omstilling med mere effektiv forsyning, bedre brug af varmepumper og overskudsvarme og åbne for fleksibiliteten i fjernvarmesystemerne, som er nødvendig i et fossilfrit energisystem,” siger professoren.

Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til energi- og vandmåling. Og derfor vækker Henrik Madsens ord stor genklang hos virksomheden.

“Kamstrups vinkel er, at dette er et glimrende eksempel på de nye muligheder digitaliseringen giver i fjernvarme-systemet. Lavere temperaturer er en forudsætning for at kunne integrere overskudsvarme og vedvarende energi ind i fjernvarmenettet på en effektiv måde. Og jo mere data der er til rådighed, jo tættere kan man køre på grænsen,” forklarer Steen Schelle Jensen, Head of Product Management – Solutions in Heat/Cooling Division hos Kamstrup.

Steen Schelle Jensen, Head of Product Management – Solutions in Heat/Cooling Division at Kamstrup (til venstre) og professor og centerleder Henrik Madsen.
Kontakt

Hanne Kokkegaard  

hanko@dtu.dk
Copyright © 2019 | Smart Cities Accelerator
Article location: https://smartcitiesaccelerator.eu/sca-professor-modtager-best-senior-presenter-pris/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære artikler

Kommuner vil med i klimalov

Konklusionen er klar fra syv af landets førende energibyer, heriblandt Smart Cities Accelerator-partneren Høje-Taastrup Kommune, efter Folkemødet 2019: Lokalt og tværgående samarbejde er nøglen til at udlede mindre CO2. Og så skal kommunerne have rammeaftaler for klimaet.