SYNSPUNKT: Tre IoT-områder driller kommunen

Det føles lidt, som om kommunerne bare er en stor, fed digital cash cow, der kan malkes efter behov, siger smart city-koordinator i Høje-Taastrup Kommune Morten Koed Rasmussen. Han oplever mange umodne IoT-platforme og -sensorer, hvor driftsomkostninger ofte overstiger besparelserne, og frustrationerne vokser. Læs mere i hans synspunkt.

Publiceret den 13. august 2019

Til dagligt er Morten Koed Rasmussen Smart City-koordinator i Høje-Taastrup Kommune, der er én af Smart Cities Accelerators fem partnerkommuner. Han arbejder også med udvikling og test af digitale grønne løsninger.

I det her synspunkt, der også blev bragt i Teknologiens Mediehus’ nichemedie DigiTech mandag den 12. august 2019, fortæller Morten Koed Rasmussen om de besværligheder, kommuner støder på inden for IoT-området.

Forleden havde jeg en ud af kroppen-oplevelse til et møde inden for smart city området omhandlende datamodeller, digital infrastruktur, standarder mm. På mødet var repræsenteret en flok ganske it-kompetente mennesker (mig selv ikke inkluderet) fra kommuner, universitetsverden, GTS-institutter og interesseorganisationer. Snakken faldt på, hvordan det digitale lag kunne se ud på den smarte by.

Der var mange holdninger og perspektiver, og jeg måtte til sidst, blæst bagover af kompleksiteten, læne mig tilbage og afvente, at nogen tog styring, skar igennem og fortalte, hvordan det skulle gøres. – Det skete bare aldrig. Der kom aldrig en voksen og ordnede tingene.

Jeg var selv blevet den voksne, og dem, som jeg troede, var de voksne, var mere eller mindre handlingslammet af deres egen viden på området. Min analyse er, at området er så komplekst, at det ikke er muligt at reducere kompleksiteten gennem yderligere vidensindsamling og kapacitetsopbygning på det tekniske område. Det er faktisk blevet en kompetence ikke at vide for meget for ikke at blive handlingslammet. – Om man træffer de rette beslutninger, er så spørgsmålet?

Umodent marked

I mit professionelle virke ser jeg en del markedsudviklede løsninger inden for smart city-området, og mit overordnede indtryk er, at de er umodne og mangler kobling til virkeligheden. Der loves store besparelser og bedre velfærdsydelser, hvis man bruger denne platform og disse sensorer, men virkeligheden indhenter næsten dem alle pga. dårlige batterilevetider, kvalitet, netværksforbindelser og brugeradfærd. Driftsomkostningerne overstiger besparelserne og frustrationerne vokser.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at de fleste indendørs IoT-devices fejler ved, at de designmæssigt ligner noget fra en Apple-butik og er lavet af hvidt, tynd højglansplast som på alle måder skriger:

”Jeg er dyr, interessant og skrøbelig”. – Netop dette er det sidste kommunerne har brug for. Vi skal bruge noget der er så kedeligt, at ingen vil røre ved det, er lavet af grå tyk industriel plast (gerne miljøvenligt) og kræver en special-nøgle til afmontering. Vi vil have ejerskab til data og tilpasset software. Når vi når derhen, vil jeg være den første til at købe ind på det.

Connectivity

Samtidig ser jeg connectivity-udbyderne udnytte kompleksiteten af feltet til at sælge smalbånds-drømme allerede inden markedet og businesscasene er udviklet. Mange kommuner er ikke et sted, hvor de kvalificeret kan vælge de rette løsninger, og vælger derfor den nemme – men dyre løsning, som binder dem til én udbyder. Og markedet er ikke et sted, hvor de kan sælge det som et færdigt produkt. Der bliver pralet med national dækning, men når det kommer til stykket, skal kommunerne selv sætte yderligere gateways op, og samtidigt betale for det. Det føles lidt som om, at kommunerne bare en stor fed digital cash cow der kan malke efter behov.

Hvis man tager udgangspunkt i Ciscos prognose om ca. 75 mia. IoT-devices i 2025 (world wide) og man skal betale ca. 3-4 kr. per device. pr/md eller er begrænset af X antal datapakker om dagen, tror jeg, at det er en dårlig business case for skatteyderne. – Ja det er et urimeligt eksempel, men det tjener formålet: Markedet skal dyrkes, inden skindet kan sælges.

Hvordan kommer vi videre til skalering

Der er skrevet meget om den såkaldte pilotsyge i de danske kommuner. Kritikken går på, at kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer og kompetencer og ikke skaber investeringssikkerhed på markedet, da der mangler retning og strategi. Det åbenlyse at gøre er selvfølgelig at intensivere samarbejdet, så vi kan dele hinandens ressourcer, undgå paralleludvikling og sikre investeringssikkerhed gennem fælles standarder.

Men hvor er de voksne, der kan fortælle os, hvilke standarder vi skal bruge? De er handlingslammede grundet kompleksiteten af det tekniske område, og det vil kræve at beslutningerne kobles til andre beslutningssystemer, som ikke kun fokuserer på de tekniske eller økonomiske (markedsdrevne) aspekter, men i højere grad i politiske visioner. – Vil vi have open source, Microsoft eller X?

Indtil de voksne beslutter sig, vil jeg foreslå, at kommunerne tager et skridt tilbage og driver udviklingen i fællesskab f.eks. gennem en fælles digital smalbåndsinfrastruktur, såsom LoRaWAN, så alle kommuner løftes ind på IoT-området. Måske kommunerne kan være så interessante, at sensorproducenterne vil tilpasse produkterne til deres behov?

Og løsningerne skal være dumme (som i simple). Så dumme, at det er åbenlyst for alle, at de skal implementeres. Der har været for stor fokus på prestigeprojekter ,som er alt for komplekse til at kunne rulles ud. Og her må markedet gerne være med. Vi har brug for, at virksomheder deltager, oplever virkeligheden og udvikler løsninger, så vi undgår halve løsninger og platforme, som ikke kan snakke sammen.

Alternativet er, at vi fortsætter i denne limbo, hvor ingen tør tage det første skridt og binde sig af frygt for at vælge forkert, og at markedskræfterne langsomt overtager.

Morten Koed Rasmussen  (yderst til højre på billedet)  luftede også sine kommunale frustrationer i en debat hos Interreg på Folkemødet 2019.  På billedet ses også SCA’s projektleder Anne Marie Damgaard (yderst til  venstre), Per Bromand Nørgaard fra DTU Elektro (nummer to fra venstre) og antropolog på Københavns Universitet  og tilknyttet SCA Simon Lex (nummer to fra højre).

 

Kontakt

Hanne Kokkegaard  

hanko@dtu.dk
Involverede partnere
Høje-Taastrup Municipality

Medlem siden September 2016

Visit the website
Hvorfor er Høje-Taastrup Municipality med I SCA?

Byrådet vedtog i maj 2015 en ny klimaplan for Høje-Taastrup Kommune - Strategisk Energi- og klimaplan 2020. Visionen er, at kommunen skal være fossilfri senest i 2050, og på kort sigt skal kommunens samlede CO2-udledning frem mod 2020 nedbringes med i gennemsnit 3 procent om året. Vi er med i SCA for at styrke vores udvikling og anvendelse af relevante værktøjer og samtidig styrker vores samarbejde med centrale aktører på området som medvirker til at vi indfrier vores mål.

Hvilken rolle spiller Høje-Taastrup Municipality i projektet?

Høje-Taastrup Kommune medvirker, sammen med andre projektpartnere, aktivt i udvikling, demonstration og herefter yderligere implementering af konkrete værktøjer og procedure der bidrager til energibesparelser, bedre indeklima, øget anvendelse af vedvarende energi og ikke mindst reduktion af CO2-udledning. Vi får gennem projektet mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier i samarbejde med eksperter fra universiteterne. Dette betyder at vi får tilført ressourcer og kompetencer som vi ikke selv er i besiddelse af og samtidigt bliver attraktive ”demonstrationsområder” for forskningsmiljøet.

Hvad forventer Høje-Taastrup Municipality at få ud af at være med i projektet?

Høje-Taastrup kommune forventer at udviklingen af de konkrete værktøjer og procedure i SCA leder til øget forståelse og medvirken hos kommunens borgere og virksomheder til at fremme den grønne omstilling. Det er samtidig vigtigt at opbygge et netværk med universiteter og samarbejdspartnere der i fremtiden kan indgå i nye projekter og erfaringsudvekslinger. Da projektet er stærkt tværfagligt forventes det også at de interne siloer i Høje-Taastrup kommune bliver udfordret og derigennem åbner op for en mere effektiv organisation.

Kontakt person Marie-Louise Lemgart

marie-louisele@htk.dk + 45 43591000
Copyright © 2019 | Smart Cities Accelerator
Article location: https://smartcitiesaccelerator.eu/synspunkt-tre-iot-omraader-driller-kommunen/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære artikler