VIDEO

SKOLEKLIMA.DK – et indeklimaprojekt udviklet gennem Smart Cities Accelerator. Se hvordan data om indeklimaet kan bruges både i driften af bygninger og læring i skolen. Projektet er udviklet på Borgerskolen i vores partnerkommune Høje-Taastrup, og løsningen bliver nu også anvendt i København, Båstad og Lund Kommuner. Videoen ligger i to versioner – som YouTube-video og som mp4 nedenunder.

Smart Cities Accelerators mobile læringsplatform Energibussen med forskellige forsøgsopstillinger har været med på Folkemødet på Bornholm fra den 13.-15. juni 2019. Se videoen med stemningsbilleder fra vores stand.

På Folkemødet 2019 talte borgmester Michael Ziegler fra SCA-partneren Høje-Taastrup Kommune om nødvendigheden af at kunne eksperimentere, når det er åbenlyst fornuftigt.

På Folkemødet 2019 deltog en gruppe studerende fra softwareteknologi på DTU med deres computerspil, hvor folk kunne styre elnettet. Her er en kort video om deres program.

Indeklimakammeret, hvor folk kunne prøve på egen krop, hvordan deres krops CO2-udledning påvirker indeklimaet, var et hit på Folkemødet 2019. Det er projektleder for Energibussen Johan Gren fra Vattenhallen Science Center i vores partnerkommune Lund i Sverige, der hjælper folk ind og ud 🙂

Clima-KIC-event for Open Innovation Day – få et indtryk af, hvad det går ud på.

Og mere fra vores samarbejde med Clima-KIC

Nyheder

VIDEO Energibussen på Folkemødet

Torsdag-lørdag i sidste uge deltog Smart Cities Accelerator på Folkemødet på Bornholm. Vi havde Energibussen med og forskellige opstillinger. Fx cykelkraftværket, hvor folk skulle sikre nok energi til huset, og vores indeklima-kammer. Der var også debatter. Vi holdt til hos netværket Energibyerne, som én af vores fem kommune-partnere, Høje-Taastrup Kommune, er med i samt Tankegang.dk og PlanEnergi. Kig vores video og se stemningsbilleder fra Folkemødet.

Kommuner vil med i klimalov

Konklusionen er klar fra syv af landets førende energibyer, heriblandt Smart Cities Accelerator-partneren Høje-Taastrup Kommune, efter Folkemødet 2019: Lokalt og tværgående samarbejde er nøglen til at udlede mindre CO2. Og så skal kommunerne have rammeaftaler for klimaet.