De 10 partnere i Smart Cities Accelerator+ har været støttet af EU-programmet: Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak. I næsten to år frem til efteråret 2022 har partnerne udviklet skalerbare modeller og metoder til at undgå spidsbelastningsperioder i el- og varmeproduktionen og til at gøre energiforbruget i bygninger så effektivt som muligt.

SCA+ har bygget videre på erfaringerne fra det forudgående SCA-samarbejde, og flere af partnerne i SCA+ var derfor gengangere samtidig med, at flere nye var kommet til. Tilsammen har de udgjort et bredt og dedikeret tværfagligt netværk på tværs af Øresund med visionære byplanlæggere, ledende forskere i databaserede energisystemer, driftsfolk fra almene boligselskaber, distributører af energi til både bygninger, transport og borgere samt kommunale klimaplanlæggere.

Målet med Smart Cities Accelerator+ har været at skabe fleksible, smarte energisystemer, der reducerer spidslastningsperioder i produktionen og fremmer vedvarende energikilder og et energieffektivt forbrug i bygninger. Det kræver samspil og viden om energiproduktion, energidistribution, energifordeling og energilagring samt bygningernes potentialer for energilagring og effektivt fleksibelt energiforbrug.

Sammen med forsyningsselskabet E.ON, kommuner og boligadministrationsselskabet KAB har forskere blandt andet brugt anonymiserede energi- og indeklimadata til at identificere hvilke bygninger, der bør renoveres. Data virker som et slags røntgenbillede. Tilsvarende vil datadrevne modeller, hvor man planlægger energibehovet ud fra forecast – fx forskellige lokale vejrudsigter, være med til at sikre en optimal opvarmning i fjernvarmen.

 

Credit: #overgransen

Arbejdet i Smart Cities Accelerator+ har været inddelt i fire hovedemner:

  • Værktøjer til kommunal energiplanlægning for udvikling af eksisterende og nye byområder
  • Metoder til at levere og anvende vedvarende energi mere fleksibelt og effektivt på bygnings- og områdeniveau
  • Datadrevne værktøjer til at sikre helhedsorienteret, energieffektiv og indeklimaoptimal bygningsrenovering
  • Metoder til aktivt at engagere borgere i den grønne energiomstilling

Læs mere om arbejdet og resultaterne her

Projektperiode:
1. december 2020 – 30. september 2022.

Samlet budget:
ca. 2,4 mio. euro
heraf 1,1 mio. euro fra EU’s regionale fond:
Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak

Partnere

Høje-taastrup Kommune

E.ON Energiinfrastruktur AB &
E.ON energidistribution

Høje-Taastrup Kommune, lead partner
E.ON Energilösningar & E.ON Energidistribution

SUSTAINABLE BUSINESS HUB

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE​

Sustianable Business Hub

bOLIGADMINISTRATIONSSELSKABET kab

Københavns Kommune

Københavns Kommune

Malmö Stad

LUNDS UNIVERSITET - mATEMATIKCENTRUM OG iiiee - Institute for Industrial Environmental Economics

Malmö Stad
LundUni

DTU COMPUTE & DTU Construct (tidl. DTU Byg)

DTU Compute & DTU Byg