Klimafolkemødet: Lokal fjernvarme – hvor svært kan det være?

Lyngby-Taarbæk Kommune og Høje Taastrup Fjernvarme fortæller på Klimafolkemødet fredag klokken 10 om et par projekter med lokal fjernvarme, hvor borgere langt fra fjernvarmenettet kan få en fælles lokal løsning.

Det er blevet dyrt at varme boligen op, hvis man har olie- eller gasfyr. Samtidig med at kommunerne lægger planer for udrulning af fjernvarme, kigger bl.a. Lyngby-Taarbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune på løsninger, der kan skaffe lokal fjernvarme til folk, der bor så langt fra fjernvarmenettet, at det vil være meget dyrt at lægge rør ud til dem, selv om fjernvarme vil være en grøn løsning.

I stedet arbejder man med alternative løsninger, så boligområderne kan få en fælles varmeløsning. Løsningen skal administreres og driftes af et forsyningsselskab, så borgerne bliver fjernvarmekunder og ikke selv skal bøvle med arbejdet, sådan som et lokalt drevet energifællesskab ellers ville have krævet. Netop nu, hvor Europa oplever energikrise, så prisen på olie, gas og strøm er steget voldsomt, giver det ekstra mening at finde en klimavenlig varmeløsning.

Løsningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune er forskellige. Herunder kan du få en kort introduktion til metoderne.

Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk havde oprindeligt udpeget fire områder, hvor det kunne være oplagt at tænke en lokal fjernvarmeløsning ind. Imidlertid er flere af områderne nu blevet udlagt som fjernvarmeområder i forbindelse med, at alle landets kommuner er blevet bedt om en plan for udbygning af fjernvarmenettet i forbindelse med Danmarks klimaplan med 70 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030.

Lige nu kigger kommunen derfor på tekniske løsninger til to områder: Den lille bebyggelse Raadvad, der ligger midt inde i skoven i Jægersborg Dyrehave, og boligområdet Gyvelhøj i Virum.

Kommunen er i dialog med Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrænding ejet af 19 sjællandske kommuner, om drift og administration af lokal fjernvarme i begge områder.

Raadvad –  kollektiv varmeløsning baseret på Mølleåen
Raadvad har været ét ud af en række industrianlæg, der i 1600-tallet blev opført langs Mølleåen, hvor man udnyttede åens vand som kraftkilde. Det samme tænker man at gøre igen med et såkaldt ATES-anlæg, hvor varmepumpeløsningen vil kunne udnytte energien fra vand og vandgennemstrømning mellem en sø i området og åen. Læs om Raadvads historie hos Slots- og  Kulturstyrelsen.

Løsningen vil kunne omfatte både boligerne i området og små håndværksvirksomheder, der bor i en gammel fabriksbygning. Løsningen minder om Høje Taastrup Fjernvarmes grundvandspumpe ved Mølleholmen, så der vil man i forbindelse med Raadvad-løsningen kunne hente inspiration og erfaring. Læs mere om Mølleholmen 

Flere bygninger og jordområder er omfattet af fredningsbestemmelser, men kommunen er i dialog med de lokale fredningsmyndigheder, som er positive over for projektet. Ligeledes forberedes en dialog med Naturstyrelsen om vandmiljøet. Beboerne har også været i kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen omkring bygningerne. Også her har man mødt forståelse over for problematikken og ønsket om en grøn lokal varmeløsning, fortæller Jakob Jespersen, klimakoordinator i Lyngby-Taarbæk Kommune.

”Vi gør, hvad vi kan for at forberede de forskellige godkendelsesprocedurer, men der er meget, vi skal have styr på. Forhåbentligt kan det gå forholdsvis smertefrit, hvis vi kan få alle med på ideen om et ATES-anlæg,” siger han.

I dag bliver bygningerne i Raadvad opvarmet med naturgas, brændefyr, ren elvarme, luft til luft-varmepumper, samt enkelte oliefyr.

”Det er vigtigt for os som kommune at finde en alternativ løsning for områder, der ikke kan få fjernvarme. Og der er områder, hvor det vil skabe store problemer at få individuelle løsninger med varmepumper på grund af støj, naboproblemer og fredningsproblemer,” siger Jakob Jespersen.

”Derfor er det her et godt eksempel på, at vi som kommune gerne vil gå langt for at finde en løsning. Og et eksempel på, at der er stor opbakning til det fra borgerne, når man kommer ud og prøver at lave et alternativ, så de ikke selv skal stå for ansvaret med organisering og drift af løsningen, for det er helt afgørende for, om alle er med og tør være med.”

Gyvelhøj – løsningen skal kunne bidrage til kommende fjernvarmenet
Kommunen arbejdede fra begyndelsen med en idé om en fælles varmepumpe, hvor man ville trække varmen ud af søvand. Læs mere her

Det har imidlertid vist sig at blive for dyrt. I stedet undersøger man muligheden for at lave lodrette jordvarmeboringer på arealerne, som vil kunne levere den samme varmeforsyning ved hjælp af en stor fælles varmepumpe. Men det kommer til at tage tid, og efter at undersøgelserne gik i gang, er området udpeget til fjernvarmeområde. Derfor vil det kræve en løsning, som på sigt også kan fungere i et fjernvarmesystem eller bidrage til det.

”Selv om Lyngby-Taarbæk som kommune gerne vil hjælpe med at undersøge mulighederne for vores borgere, så er det i sådanne tilfælde vigtigt, at forsyningsselskaberne går foran. Mange forsyningsselskaber står dog over for nye udfordringer, fordi de ikke har erfaringer med at lave sådanne ting. De er ikke afvisende, men det er også nyt land for dem, og det tager selvfølgelig tid at finde en løsning, der passer ind også på sigt,” siger Jakob Jespersen.

Kommunen går bevidst efter en løsning, hvor det er et forsyningsselskab, der ikke skal tjene penge, der laver løsningen. Det er klart, at det er meget lettere at lave en løsning i f.eks. Høje-Taastrup Kommune, fordi Høje Taastrup Fjernvarme stort set kender hvert eneste hus på hver eneste vej. ’Derimod dækker Vestforbrænding 19 kommuner, så her er der tale om den ’store og tidskrævende’ løsning.

”Men perspektivet er, at hvis det bliver en hyldevare for Vestforbrænding, kan det komme ud og gavne virkelig mange mennesker i flere andre kommuner. Vi oplever også en ekstremt stor interesse og opbakning til fjernvarme, og det kan ikke gå hurtigt nok. Vores erfaring fra dialog med borgerne er, at kommunen kan gøre en forskel, selv om det i sidste ende er fjernvarmeselskabet og borgerne, der skal blive enige.”

”Det er bare sværere for borgerne at finde sammen i urbane områder end på landet. Derfor synes vi, at det giver mening at hjælpe med at løfte en løsning, der bliver professionelt drevet. Vi vil gerne give borgerne en følelse af, at de får samme behandling som andre i kommunen, og vi har oplevet en enorm positiv tilbagemelding fra borgerne.”

Budskabet fra Lyngby-Taarbæk er, at det har hjulpet, at kommunen har haft ideen.

”Ellers kunne jeg let se for mig, at folk havde valgt en masse individuelle løsninger, som både systemteknisk, komfortmæssigt og støjmæssigt nok ikke ville blive godt. Det er samtidig vigtigt at sikre sig, at forsyningsselskaberne rent faktisk vil være med og kan være med. Det er noget af det, som vi står med lige nu. Det er vigtigt at have baglandet i orden, for der er meget myndighedsbehandling i det,” siger Jakob Jespersen.

Høje-Taastrup Kommune

Vridsløsemagle får kollektiv varmeforsyning – Læs mere

Landsbyen Vridsløsemagle med cirka 100 husstande ligger for langt fra ledningsnettet. I stedet tilbyder Høje Taastrup Fjernvarme borgerne at blive koblet til en lokal, kollektiv varmeløsning, hvor fjernvarmen kommer via et varmeanlæg (varmepumpe) i hver enkelt ejendom.

Varmeanlægget er forbundet til et kollektivt ledningsnet (termonet), der udnytter energien fra vertikale energibrønde i området og sender det opvarmede vand ind via en stikledning til hver ejendom. Varmekilden til ledningsnettet er således jordvarme. Det opvarmede vand eller cirkulerer rundt til kunderne via en fælles cirkulationspumpe. Fremløbstemperaturen  er mellem 0 og 10 grader, og vand til vand-varmepumperne i husene opvarmer så fremløbstemperaturen til minimum 60 grader.

Hver enkelt varmeanlæg bliver tilsluttet en ny elmåler, og fjernvarmeselskabet afregner elforbruget med sit elselskab, mens kunden afregner fjernvarme med fjernvarmeselskabet ifølge de almindelige fjernvarmetakster og en tillægstarif. Fjernvarmeselskabet ejer, etablerer, drifter og vedligeholder boringer, ledningsnet og varmeanlæg – og tilmed demonterer og fjerner den varmeforsyning som husstandene har i dag.

Høje Taastrup Fjernvarme betaler derfor både etableringen af selve ledningsnettet og forbrugernes stikledninger og varmepumper, hvis forbrugerne tilslutter sig fra start. Ellers skal forbrugeren betale et tilslutningsbidrag. Tanken er, at det skal være så let for borgerne som muligt at være tilsluttet – præcis som hvis der var tale om et almindeligt fjernvarmenet.

”Byrådet godkendte vores projektforslag i januar 2022, og vi er i gang med planlægning og myndighedsgodkendelse, og vi forventer, at gravearbejdet begynder i løbet af efteråret, så de første huse bliver koblet på det lokale net primo 2023,” siger direktør for Høje Taastrup Fjernvarme Astrid Birnbaum.

I slutningen af april meddelte Høje-Taastrup, at man allerede har planlagt konvertering af alle gasområder til fjernvarme, så alle med naturgas kan få fjernvarme allerede i 2025.

”Så i Høje Taastrup Fjernvarme kigger vi sideløbende på andre områder og landsbyer i kommunen, for løsningen i Vridsløsemagle kan være en løsning, der kan rulles ud andre steder,” siger Astrid Birnbaum.

Forventningen er, at 75 procent af husstandene i Vridsløsemagle frem mod 2030 bliver koblet på den fælles lokale fjernvarmeløsning, i takt med at deres varmekilde skal udskiftes.

Ligesom borgerne i Lyngby-Taarbæk higer borgerne i Høje-Taastrup efter fjernvarme. Og de er også interesseret i en fælles lokal løsning.

Ifølge chefkonsulent i Teknik- og Miljøcentret i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart har kommunen og Høje Taastrup Fjernvarme et rigtig godt samarbejde om at tilbyde den bedste varmeløsning for borgere og virksomheder:

”Om det er kommunen eller forsyningsselskabet, der tager teten er ligegyldigt hos os. Det vigtigste er, at vi kommer væk fra fossile brændsler af flere grunde: klima, økonomi og afhængighed. De lokale forhold lægger rammerne. For mig at se er hel traditionel fjernvarme det mest fleksible. Løsningen i Vridsløsemagle er et supplement til den almindelig fjernvarmeløsning. Det er ikke i stedet for. Og lokalforankring og lokalt samarbejde er vigtigt de steder, hvor det ikke kan lade sig gøre med normal fjernvarme.”

Kontakt:
  • Jakob Jespersen, JAKOJ@ltk.dk
  • Astrid Birnbaum, astrid.birnbaum@htf.dk
  • Marie Louise Lemgart, Marie-LouiseLe@htk.dk

 

Scroll Up