Borgerinddragelse i klimavenlig forandring

Metoder til aktivt at engagere borgere i den grønne energiomstilling i forbindelse med implementering af energibesparende teknologier og ny lovgivning.

Sammanfattning

Uden borgernes deltagelse, når vi ikke i mål med den grønne omstilling og EU’s og de nationale klimamål. I SCA+ har partnerne arbejdet med forskellige måder til at engagere borgerne i den grønne omstilling. Det er blevet stadig mere aktuelt i takt med, at energikrisen har taget til med høje energipriser, og borgerne især ønsker billig, men også klimavenlig energi. På tværs af Øresund har partnerne samarbejdet om og udvekslet viden til at gå videre med løsningerne.  

Lyngby-Taarbæk Kommune har udviklet et koncept, hvor man lader forsyningsselskaber drive et lokalt fjernvarmenet i de områder, der ligger for langt fra fjernvarmenettet til at kunne blive koblet på. Alternativet kunne være et energifællesskab, men her bliver kunderne fjernvarmekunder og slipper for at tage sig af administration og drift af varmesystemet, ligesom økonomien i et energifællesskab er svær at forudsige på grund af loven. Det er viden, som også inspirerer SCA+-partnerne i Sverige. 

Høje-Taastrup Kommune er gået sammen med Høje Taastrup Fjernvarme om netop sådan en løsning for landsbyen Vridsløsemagle, hvor borgerne – hvis de ønsker det – i begyndelsen af 2023 får en fælles lokalt fjernvarmeløsning.  

I Malmö stad er kommunen ved at omdanne et tidligere hospitalsområde, Sege Park, til beboelse med renovering af gamle bygninger og opførelse af nye bygninger. 40 procent af områdets elforbrug skal komme fra vedvarende energi produceret på selve området, og yderligere 40 procent skal komme fra vedvarende energi produceret et andet sted i Malmö. Solceller anses for bedst til at opnå målsætningerne.  Sammen med E.ON har Malmö stad undersøgt forudsætningerne for at skabe energifællesskaber i området og muligheder for forskellige typer af medejerløsninger til vedvarende elproduktion. Sege Park har været og er fortsat et vigtigt pilotprojekt/living lab for udvikling af nye værktøjer og arbejdsmetoder. Og Malmø stad har udviklet nye arbejdsmetoder som kan bruges i det fortsatte arbejde, herunder i en klima- og kredsløbsaftale / klimat- och kretsloppsöverenskommelsen for Sege Park. 

En udfordring i arbejdet med energifællesskaber i Sverige har været manglen på klare forudsætninger, fordi man ikke har udarbejdet en lov for energifællesskaber, der skaber incitamenter til at dele energi. Regeringen meddelte i foråret 2022, at den ikke mente, at der var noget i vejen for etableringen af energifællesskaber med de nuværende regler, som fra 2022 tillader deling af energi i lokale net. 

Gennem SCA+ har IIIEE – International Environmental Institute / Institute for Industrial Environmental Economics ved Lunds Universitet udarbejdet en policy brief, hvor forskerne konkluderer, at der i øjeblikket mangler incitamenter til at starte og drive energifællesskaber såsom særlige bevillinger eller skattefradrag og givet forslag til, hvad en svensk lov for energifællesskaber skal omfatte.

Læs mere om arbejdet herunder

Borgermøde i grundejerforeningen Hvidegårdsparken i Lyngby-Taarbæk Kommune, maj 2022. Foto: Hanne Kokkegård, DTU Compute

Borgermøde i grundejerforeningen Hvidegårdsparken i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor SCA+ fortalte om arbejdet med lokal fjernvarme, maj 2022. Foto: Hanne Kokkegård, DTU Compute

I marts 2022 var SCA+ på studiebesøg i Sege Park for at høre om byudviklingsplanerne. Foto: Hanne Kokkegård, DTU Compute

I marts 2022 var SCA+ på studiebesøg i Sege Park for at høre om byudviklingsplanerne. Foto: Hanne Kokkegård, DTU Compute

SCA+ deltog på Klimafolkemødet i Middelfart 2. september 2022 og fortalte om lokal fjernvarme i Lyngby-Taarbæk og Høje-Taastrup.

SCA+ deltog på Klimafolkemødet i Middelfart 2. september 2022 og fortalte om lokal fjernvarme i Lyngby-Taarbæk og Høje-Taastrup. Foto: Nette Kirkegaard Jensen, projektleder for SCA+

Lyngby-Taarbæk Kommune - koncept for lokal fjernvarme

Raadvad - kollektiv varmeløsning baseret på Mølleåen

Oprindeligt var det tanken, at Lyngby-Taarbæk Kommune ville arbejde med forpligtende energifællesskaber, hvor borgere i et område skulle gå sammen om en varmepumpe og derigennem sikre klimavenlig opvarmning. Imidlertid er det administrativt besværligt – især i større byområder hvor borgerne ofte ikke har samme kontakt med hinanden – som ude på landet.

Samtidig favoriserer loven forsyningsselskaberne, og gør det svært for borgere og virksomheder at etablere egenproduktion af el. Oveni gør afgifter det svært for borgere at udveksle el og varme ud over matriklen, hvilket ofte er forudsætningen for et energifællesskab. Københavns Kommune har netop erfaringer med problemerne med ejer-strukturen i energifællesskaber gennem projekter i Sydhavnen. 

I stedet har Lyngby-Taarbæk så udviklet et koncept, hvor borgere i områder, der ligger for langt fra fjernvarmenettet til at kunne komme på, kan få etableret et fælles, lokalt fjernvarmenet. Det skal administreres og drives af et fjernvarmeselskab, så borgerne bliver kunder ligesom almindelige fjernvarmekunder.  

Lyngby-Taarbæk Kommune har fået en konsulent til at se på muligheder. I kommunens varmeplan er udpeget 4 områder, hvor det kunne være oplagt at undersøge mulighederne for en lokal fjernvarmeløsning. 

Ligeledes er der enkelte etage/rækkehusbebyggelser , som kommer til at vente længe på fjernvarmen. Derfor har kommunen valgt at undersøge mulighederne i 2 pilotområder: Den lille by Raadvad, der ligger i Dyrehaven nord for København, som ikke får fjernvarme, og boligområdet Gyvelholm i Virum, som først forventes at få tilbudt fjernvarme tæt på 2030. 

Kommunen er i dialog med Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrænding ejet af 19 sjællandske kommuner, om drift og administration af lokal fjernvarme i begge områder. 

Raadvad har været ét ud af en række industrianlæg, der i 1600-tallet blev opført langs Mølleåen, hvor man udnyttede åens vand som kraftkilde. Det samme tænker man at gøre igen med et såkaldt ATES-anlæg, hvor varmepumpeløsningen vil kunne udnytte energien fra vand og vandgennemstrømning mellem en sø i området og åen. 

Løsningen vil kunne omfatte både boligerne i området og små håndværksvirksomheder, der bor i en gammel fabriksbygning. Løsningen minder om Høje Taastrup Fjernvarmes grundvandspumpe ved Mølleholmen, så der vil man i forbindelse med Raadvad-løsningen kunne hente inspiration og erfaring. 

Flere bygninger og jordområder er omfattet af fredningsbestemmelser, men kommunen er i dialog med de lokale fredningsmyndigheder, som er positive over for projektet. Ligeledes forberedes en dialog med Naturstyrelsen om vandmiljøet. Beboerne har også været i kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen omkring bygningerne. Også her har man mødt forståelse over for problematikken og ønsket om en grøn lokal varmeløsning. 

I dag bliver bygningerne i Raadvad opvarmet med naturgas, brændefyr, ren elvarme, luft til luft-varmepumper, samt enkelte oliefyr. Her ville alternativet ofte være individuelle varmepumper. Men det kunne let skabe problemer grund af støj, naboproblemer og fredningsproblemer. 

Resurser

Gyvelholm – løsning skal bidrage til kommende fjernvarme

I området Gyvelholm arbejdede Lyngby-Taarbæk Kommune fra begyndelsen med en idé om en fælles varmepumpe, hvor man ville trække varmen ud af søvand.  

Det har imidlertid vist sig at blive for dyrt. I stedet undersøger man muligheden for at lave lodrette jordvarmeboringer på arealerne, som vil kunne levere den samme varmeforsyning ved hjælp af en stor fælles varmepumpe. Men det kommer til at tage tid, og efter at undersøgelserne gik i gang, er området udpeget til fjernvarmeområde. Derfor vil det kræve en løsning, som på sigt også kan fungere i et fjernvarmesystem eller bidrage til det.  

Kommunen går bevidst efter en løsning, hvor det er et forsyningsselskab, der ikke skal tjene penge, der laver løsningen. Det er klart, at det er meget lettere at lave en løsning i f.eks. Høje-Taastrup Kommune, fordi Høje Taastrup Fjernvarme stort set kender hvert eneste hus på hver eneste vej. Derimod dækker Vestforbrænding varmeforsyningen i adskillige kommuner, så her er der tale om den store og tidskrævende løsning. Og noget helt nyt for forsyningsselskabet, så det tager tid.

Hvis det bliver en hyldevare for Vestforbrænding, kan det komme ud og gavne virkelig mange mennesker i flere andre kommuner. Og kommunen oplever ekstremt stor interesse og opbakning til fjernvarme. I sidste ende er det dog fjernvarmeselskabet og borgerne, der skal blive enige. 

Kommunen vil gerne give borgerne en følelse af, at de får samme behandling som andre i kommunen, og man oplever en enorm positiv tilbagemelding fra borgerne.  

Lyngby-Taarbæk Kommune har holdt dialogmøder med beboere fra flere boligområder, holdt adskillige borgermøder, deltaget i Klimafolkemødet i Middelfart i Danmark, hvor der var stor interesse for lokal fjernvarme blandt fjernvarmeselskaber og kommuner, holdt webinar om energipriser og grøn adfærd og grønne løsninger og holdt oplæg hos Ingeniørforeningen Danmark (IDA). 

Resourcer

Malmö stad, E.ON og Lunds Universitet

Klimakontrakt i Sege Park

I Malmö stad er kommunen ved at omdanne et tidligere hospitalsområde, Sege Park, til beboelse med renovering af gamle bygninger og opførelse af nye bygninger. Sege Park har været og er fortsat et vigtigt pilotprojekt/living lab for udvikling af nye værktøjer og arbejdsmetoder. 

Malmö by har sammen med E.ON og VA Syd formuleret en klimat- och kretsloppsöverenskommelse (klimakontrakt) for Sege Park, som er delvist testet, udviklet og evalueret i SCA+-projektet. Et af klimakontraktens mål er, at 40 procent af områdets elforbrug skal komme fra vedvarende energi produceret på selve området, og yderligere 40 procent skal komme fra vedvarende energi produceret et andet sted i Malmö. Solceller anses for bedst til at opnå målsætningerne.  Sammen med E.ON har Malmö stad undersøgt forudsætningerne for at skabe energifællesskaber i området og muligheder for forskellige typer af medejerløsninger til vedvarende elproduktion. Ligesom i Danmark kan man se, at der er størst interesse for en løsning, hvor forsyningsselskabet drifter og administrerer, i stedet for at beboerne selv gør det. 

I klimakontrakten defineres også andre høje målsætninger for energiløsninger i Sege Park, eksempelvis målet om at skære ned i effektspidser (hvilket også har været i fokus i et andet tema i SCA+: Energifleksible bygninger og områder)  og øge bevidstheden om energispørgsmål blandt beboerne i området.  

Aftalen med systemejerne og bygherrerne i Sege Park i kombination med arbejdet inden for SCA+ muliggør udvikling og dialog om den praktiske anvendelighed af modeller for medejerskab af vedvarende energiproduktion og energifællesskaber. Bedre viden om potentialet for disse koncepter i energiomstilling er centralt i Malmøs kommunale energiplanlægning. 

Sege Park, marts 2022. Foto: Heidi Olsson, SUSTAINABLE BUSINESS HUB

Sege Park, marts 2022. Foto: Heidi Olsson, SUSTAINABLE BUSINESS HUB

Resurser
Lunds Universitet - energigemenskapen i Sverige

Energifællesskab / energigemenskaper kan være en mulighed for at give beboere i Sege Park ejerskab over deres energiforbrug og valg af energikilde. Det Internationale Miljøinstitut (IIIEE – International Institute for Industrial Environmental Economics) på Lunds Universitet har undersøgt lovgivningen. 

Omställningen av energisystemen ställer ökade krav på delaktighet från många aktörer och även kunskapsutbyte mellan aktörer. Nya former av samarbeten krävs for att bemöta inlåsningseffekter i tidigare tekniska och organisatoriska system och många nya aktörer har på senare år inträtt på energimarknaden. En sådan ny aktör är energigemenskaper/energifælleskaber.  

I EU:s Clean Energy for all Europeans Package från 2019, på svenska kallat Ren energi-paketet, introduceras energigemenskaper. Energigemenskapers syfte enligt Ren energi-paketet är att generera miljömässiga, ekonomiska eller sociala samhällsfördelar för sina medlemmar. Ur ett samhällsperspektiv förespråkas energigemenskaper av en rad anledningar. Gemenskaperna ses ofta som en del av ett decentraliserat energisystem som kan öka kapaciteten lokalt och samtidigt öka försörjningstryggheten. Genom att kunder sluter sig till en energigemenskap så stärks också deras ställning på elmarknaden. Utöver det förväntas de bidra till att öka andelen förnybar energi i samhället.

För medlemmarna i en energigemenskap visar forskningen att det finns många olika drivkrafter. Drivkrafterna kan grupperas i flera olika områden så som politiska, ekonomiska, miljömässiga, tekniska och sociala samhällsfördelar. 

Genom SCA+ har IIIEE (International Institute for Industrial Environmental Economics) vid Lunds Universitet utarbetat en rapport och två två policy briefs. I rapporten diskuteras vad energigemenskaper betyder i en svensk kontext och den finns att ladda ned här

En policy brief baseras på en workshop vars syfte var att diskutera policyrekommendationer som skulle kunna främja utvecklingen av energigemenskaper i Sverige. 

Under workshopen diskuterades energigemenskapers möjlighet att äga nät, incitamentsstruktur för att utveckla energigemenskaper och huruvida energiföretag bör tillåtas vara medlemmar i energigemenskaper. Deltagarna i workshopen var enliga om att det behövdes bättre incitamentsstrukturer och att energiföretag ska tillåtas vara medlemmar. Policy briefen finns här

I den andra policy briefen diskuterades att det regeringen i Sverige menade att det inte behövdes någon ny lagstiftning för att reglera energigemenskaper. I detta Policy Brief diskuteras att det i dag saknas incitament för att starta och driva energigemenskaper såsom särskilda bidrag eller skatteavdrag och att det är förvånande att regeringen ignorerar EU:s krav på en hinderanalys. – Policy Briefen finns här

Lunds Universitet var i Bryssel 26-29 april 2022 och presenterade resultat om energigemenenskaper och gjorde inspel till EUs arbete med energigemenskaper. Här diskuterade de bl.a. betydelsen av att förstå energigemenskaper i nationellt kontext och inte definiera energigemenskaper så att det utesluter ambitiösa nationella medborgarintiativ. 

Resourcer
Energigemenskap i Sege Park - Lunds Universitet og E.ON

I SCA+ har Det Internationale Miljøinstitut (IIIEEInternational Institute for Industrial Environmental Economics) på Lunds Universitet följt ett stadsdelsprojekt i Malmö, Sege Park, och dess pågående planeringsprocess där en del har varit att skapa förutsättningar för att bilda en energigemenskap i området. Vi har genomfört två intervjuomgångar med aktörerna i Sege Park och kan konstatera att det finns ett intresse och vilja för att starta en energigemenskap och tillsammans producera och dela el. I dagsläget finns det samtidigt många hinder som aktörerna behöver ta sig förbi.  

Till exempel har det inte varit lagligt att bygga ett gemensamägt mikronät i ett område. I januari 2022 lättades dock regelverket och det är nu möjligt att ansöka hos Energimarknadsinspektionen om att få etablera ett gemensamägt elnät inom ett område. Det kräver dock envishet och mycket tid för aktörerna för att göra det och det kvarstår att se hur det blir i Sege Park.   

Samägandelösning eller annan modell för allokerad solel till Sege Park
IIIEE, Malmö stad och E.ON har tillsammans undersökt möjligheter att nå målet om att 40% av den el som används i området ska komma från en ny förnybar produktion inom Malmö eller i dess direkta närhet. 

Lunds Universitet har presenterade fyra fiktiva case, som bygger på verkliga modeller för samägande av solceller som finns etablerade i Sverige, och som är särskilt passande för Sege Park. Att sätta upp en lösning kräver en hel del av aktörerna, som ev är samlade i en ekonomisk förening. Bland annat är det antal val att göra: 

  •  Bestämma var solcellerna ska placeras, på tak eller mark. 
  •  Bestämma vilken förtjänsten av andelen ska vara, billigare el eller årlig utdelning t ex. 
  •  Bestämma om man ska tillåta var och ett begränsat antal andelar eller om det ska vara obegränsat. 
  •  Bestämma vem som ska vara grundare, enskilda individer eller ett elbolag. 
  •  Bestämma den juridiska formen, aktiebolag eller ekonomisk förening. 

 

E.ON har arbetat för att ta fram en konkret lösning till aktörerna i Sege Park för att nå målet om allokerad solel. För att göra det har det krävts ett arbete i två delar; 

  • Undersöka förutsättningarna för att etablera en solpark inom Malmö. Under projektets gång har möjligheter kartlagts dels genom att titta på mark som olika markägare har hört av sig om och vill använda för energiproduktion, och dels genom att undersöka E.Ons egna mark inom stadens gränser. Det är mycket som ska stämma överens; marken ska inte vara värdefull odlingsmark, den ska inte ligga i känslig zoner kopplat till t ex trafik och flyg, samt ha god förutsättning för elanslutning. Efter kartläggningen valdes till slut en fastighet i hamnområdet ut som har goda förutsättningar, och är stor nog att etablera två mindre parker med en sammanlagd effekt om 3,9 MW. Vilket överträffar det mål om 2,3 MW som behöver nås för att uppfylla målet i Sege Park. En ansökan om tillstånd till Länstyrelsen har gjorts, och vi inväntar nu beslut för att ev ta nästa steg mot en realisering. 
  • Arbeta fram en modell för allekering som är kopplad till byggaktörerna, brf:erna eller de boende i området. Modellen kommer presenteras inom kort för aktörerna, och innebär en möjlighet till att långsiktigt köpa el från solparken för ett förmånligt pris. Det kommer också finnas möjlighet att diskutera upplägg för olika ägarstrukturer, men utgångspunkten är att göra det enkelt för aktörerna i Sege park, som alla har olika möjlighet till ägande – särskilt med avseende på att de boende ännu inte finns på plats. 
Resurcer
  • Kontakt Malmö stad, Erik Ormegard, Erik.ormegard@malmo.se
  • Åsa Hellström, asa.hellstrom@malmo.se   
  • Kontakt E.ON: Ellen Corke, ellen.corke@eon.se  
  • Kontakt Lunds Universitet – IIIEE: Jenny Palm, jenny.palm@iiiee.lu.se