Virkeligheden kræver mere robust IoT-udstyr

Høje-Taastrup vil fremover være mere kritisk over for det IoT-udstyr, som kommunen køber ind. Erfaringen er, at smart udstyr er for skrøbeligt.

Publiceret 7. juni 2022

Når klimakonsulent Morten Koed Rasmussen besøger Borgerskolen i Høje-Taastrup Kommune, kommer han tilbage med ødelagt IoT-udstyr. Skolen er en del af det dansk/svenske EU-støttede projekt Smart Cities Accelerator+, hvor kommunen sammen med blandt andre DTU tester smart styring af indeklimaet og varmesystemet. Senest har fem-seks termostater måttet give op, da skolebørnene har trådt op på dem for at komme op og sidde i de bredde vindueskarme på gangarealerne.

På cirka halvandet år er der blevet ødelagt op imod 30 termostater. Det svarer cirka til, at alle termostater på gangene på to etager er blevet udskiftet to gange.

Prisen på en termostat ligger på 400-500 kroner. Dertil kommer arbejdsløn ved udskiftningen, og afgifter til VEKS-systemet/fjernvarmeselskabet, fordi termostaten er ødelagt, så ventilerne står helt åbne, og vandet bare løber igennem og hæver returtemperaturen, så det hverken sparer penge eller CO2.

Tilmed skal DTU’s ingeniører fysisk ud på skolen for at konfigurere termostaterne op i LoReWan-netværket, som man bruger til at sende data frem og tilbage og styre varmesystemet over. Endelig er det et ressourcespild, når termostaterne skal udskiftes efter bare kort levetid.

”Udfordringen med det smarte er, at det meste af det smarte ude i virkeligheden, sådan set ikke er lavet til at være ude i virkeligheden. I vores living lab repræsenterer børn virkeligheden, og vi har erfaret, at børn er et meget hårdt miljø for teknologi og smarte løsninger,” siger Morten Koed Rasmussen.

Skjult, kamufleret eller mere robust
Tidligere var termostater beskyttet af en jernkappe, mens de smarte termostater i dag ofte er lavet af skrøbeligt plast, som let knækker.

Skolen og kommunen har forsøgt at få eleverne til at holde op med at bruge termostaterne som et trin, men det har ikke haft nogen effekt. Derfor overvejer man nu at lave en form for luftig bænk, som eleverne i stedet kan træde op på, uden at bænken skærmer af for varmen.

”Udfordringen med det smarte er, at det meste af det smarte ude i virkeligheden, sådan set ikke er lavet til at være ude i virkeligheden. I vores living lab repræsenterer børn virkeligheden, og vi har erfaret, at børn er et meget hårdt miljø for teknologi og smarte løsninger.”

Morten Koed Rasmussen, klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune

Ud over termostater har kommunen erfaret, at indeklima-sensorer lever livet hårdt i klasselokaler.

Da kommunen for få år siden begyndte at sætte hvide indeklimamålere op i klasselokalerne, lignede sensorerne Apple-produkter, og nysgerrige elever hev sensorerne ned for at se nærmere på dem. Andre gange skulle eleverne bruge stikkontakten, som sensoren trak strøm fra, så ledningen blev hevet ud, og forbindelsen til indeklimasensoren forsvandt.

”Så smart teknologi skal være mere skjult, kamufleret eller mere robust. Og fremadrettet vil vi være mere kritiske i forhold til de systemer, som vi sætter op. I fald de skal i drift i et ’udsat’ miljø, så skal de kunne holde til det. Derfor er vi også gået mere i dialog med producenterne om udfordringen af produkterne,” forklarer Morten Koed Rasmussen.

Læs mere i artiklen: Teknologi kan ikke stå alene i smarte byer. Artiklen indgik som en del af forløberen til SCA+ – nemlig Smart Cities Accelerator fra 2016 – 2020.

Scroll Up