Resultater og effekter

Undervejs i vores toårige projekt – Smart Cities Accelerator+ (SCA+) fra december 2020 til september 2022 – har vi udviklet og testet nytænkende løsninger og metoder, der gør el- og varmeproduktionen mere klimavenlig og energiforbruget i bygninger så effektivt som muligt. Og som inddrager borgerne i den grønne energiomstilling – noget, der er blevet endnu mere presserende på grund af den aktuelle energikrise.

Udvalgte resultater fra SCA+:

  • Innovativt koncept for lokal, fælles varmeforsyning, hvor forsyningsselskabet drifter og administrer ordningen. Konceptet har potentiale til at blive en hyldevare hos forsyningsselskaberne både i Danmark og i Sverige.  
  • Kortlægning af effektudtag og digital udvikling for at begrænse strømbehovet i ejendomme, både gennem batterier og styring af varmepumper.
  • Værktøj til energiplanlægning, som viser, hvordan forskellige energiløsninger påvirker det samlede behov for el, når en kommune udvikler et eksisterende eller nyt byområde.
  • Værktøj til at hjælpe kommuner og energirådgivere, når de skal beregne økonomien i at skifte fra gasfyr til varmepumpe. 
  • Simuleringsmodel til test af fjernvarmestyring, så det bliver lettere at styre fjernvarmen på en økonomisk og klimavenlig måde. 
  • Ny pulje for almennyttige boligsektor til energieffektivisering gennem data.
  • Undersøgt de lovgivningsmæssige forudsætninger for at lave energifællesskaber i Sverige og givet anbefalinger til politikerne. 
  • Udviklet nye arbejdsmetoder, der bidrager til en tidligere udviklet model for klima- og kredsløbsaftale (klimakontrakter) for klimaneutrale bydele.
  • Bidraget til udvikling af en indeklima-app, som kommuner kan bruge til at se, hvordan det står til med indeklimaet i skoler.
  • SCA+ har også udviklet en prototype af et datadrevet værktøj , der gør det lettere for driftsfolk og planlæggere at se, hvor varmen kommer fra, og hvordan den forsvinder i boligblokke. Det er nyttig viden, før man beslutter en energirenovering. Værktøjet kan også vise, hvordan de enkelte varmeapparater er indstillet. I SCA+ fandt vi, at over halvdelen af radiatorerne i en boligblok i et alment byggeri var indstillet forkert.  Det vil gavne klimaet og varmeregningen for lejer og udlejer, hvis man får adgang til at regulere varmesystemet i den enkelte lejlighed – eventuelt ved at begrænse maksimum og minimum flow i radiatoren, så radiatoren hverken er gloende varm eller helt kold.
Læs mere på temasiderne herunder

SCA+ har arbetat med kartläggningar för förbättrad energiplanering. Ett verktyg för hur man kan reducera behovet av eleffekt när en kommun utvecklar ett befintligt eller ett nytt stadsområde har tagits fram av E.ON. DTU Construct har tagit fram ett verktyg för att hjälpa kommuner och energirådgivare när de ska räkna på ekonomin med att byta från gas till värmepumpar. Och en lösning för lokal energiförsörjning av en mindre by har också tagits fram af Høje-Taastrup Kommune. Alla lösningar kan användas för andra områden. 

Malmø_uni_5
fjernvarme-sca

Gennem SCA+ har E.ON og DTU Compute udviklet flere metoder og digitale state-of-the-art-værktøjer til optimal styring af el og fjernvarme, så man kan integrere mere vedvarende energi i bygninger og boligområder, og så energiforbruget bliver fleksibelt. E.ON har udviklet nye funktioner til at reducere effektforbruget til platformen Ectocloud™, mens DTU Compute har implementeret prædiktiv styring i en bygning og sammen med Matematikcentrum på Lunds Universitet udviklet en simuleringsmodel til test af fjernevarmestyring. 

I SCA+ har DTU Compute udviklet et datadrevet værktøj, der gør det lettere for driftsfolk og planlæggere at se, hvor varmen kommer fra, og hvordan den forsvinder i boligblokke. Det er nyttig viden, før man beslutter en energirenovering. Værktøjet viser også, at mange radiatorer er indstillet forkert, og man vil kunne spare penge og CO2 ved at få bedre styr på det. Det almene administrationsselskab KAB vil benytte viden fra SCA+ i undervisning af driftsfolk i optimal varmestyring i boligblokke. SCA+ har også bidraget til en indeklima-app for skoler, været med til at verificere appens målinger og hjulpet til opgradering af den.

software_code-2
Hvidegårdsparken 01

I regi af SCA+ har Lyngby-Taarbæk Kommune har skabt et innovativt koncept til at etablere lokal fjernvarme i områder, der ligger langt fra fjernvarmenettet. Løsningen har potentiale til at blive en hyldevare hos forsyningsselskaber både i Danmark og i Sverige. Lunds Universitet har undersøgt de lovgivningsmæssige forudsætninger for energifællesskaber/energigemenskape og fælles ejerskabsløsninger til vedvarende energi i Sverige og givet anbefalinger, mens Malmö stad og E.ON har videreudviklet værktøjer til en klimatoch kretsloppsöverenskommelse (klimakontrakter) for klimaneutrale bydele.