Kommunal energiplanlægning
Værktøj til kommunal energiplanlægning til udvikling af eksisterende og nye byområder
Sammanfattning
Byerne vokser, og mange nye bydele med familieboliger bliver etableret i disse år med fokus på at mindske klimaaftrykket og inddrage mere vedvarende energi. Samtidig bliver eksisterende bydele energirenoveret og tidligere industriområder inddraget til beboelse. Det stiller særlige krav til energiplanlægningen af områderne.
I SCA+ har E.ON arbejdet med energiplanlægning og udviklet en model, der skal lette kommunikationen mellem energiselskaber, kommuner og ejendomsudviklere mv., så man tidligt får en dialog i gang omkring planlægningen. Målsætningen er, at det i sidste ende skal reducere behovet for el, hvilket er vigtigt i det sydlige Sverige, hvor der mangler transmissionskapacitet i elnettene. Modellen er anvendt på Nyhamnen, et centralt beliggende byområde i Malmö.
Den gamle trav- og galopbane Jägersro i Malmö skal opgraderes med et nyt hestesportscenter samtidig med, at der skal bygges 4500 boliger i området. Her hjælper E.ON med at udvikle en lokal områdeløsning for energien i Jägersro, så området bliver mindre afhængig af elforsyningen udefra og samtidig sparer penge.
En lokal løsning er også på vej på den anden side af Øresund. Her samarbejder Høje-Taastrup Kommune med det lokale fjernvarmeselskab om en fælles varmeløsning til den lokale energiforsyning i landsbyen Vridsløsemagle. Det gavner både klimaet og pengepungen med de stigende energipriser in mente.
Ikke langt derfra på Sengeløse Skole vil man også gerne udskifte naturgassen med en varmepumpe. Et nyt enkelt excel-værktøj udviklet af DTU Construct (tidligere DTU Byg) i SCA+ kan hjælpe kommuner og energirådgivere, når de skal beregne økonomien ved at skifte til varmepumpe. Ofte glemmer man nemlig at tage højde for, hvad bygningen selv kan bidrage med, for det kan gøre et skifte meget mere rentabelt.
Både værktøj og de lokale løsninger bruges i andre områder.
Læs mere om arbejdet herunder
Nyhamnen – Upphov MandaWorks på uppdrag av Malmö Stad.
Oversigt over bygningerne på Sengeløse Skole i Høje-Taastrup Kommune.
Eleffektkartläggning - Nyhamnen
Den bristande överföringskapaciteten i elnäten från norra till södra Sverige, samt elektrifieringen av fordonsflottan och andra verksamheter har gjort att lösningar som minskar effekttoppar är högintressanta ur såväl ett resiliensperspektiv, klimatperspektiv som ett kostnadsperspektiv.
Kommuner är en viktig spelare i detta, eftersom de ofta sätter planeringsförutsättningar för utvecklingen av nya och befintliga stadsdelar. I SCA+ har en modell vidareutvecklats som ska underlätta kommunikationen mellan energibolag, kommun och fastighetsutvecklare m fl för att få till en tidig dialog när ett område ska utvecklas eller byggas.
Modellen har applicerats på Nyhamnen, ett centralt beläget stadsområde i Malmö stad som ska byggas ut, använts som pilot. Eleffektkartläggningen över området visar hur effektförbrukningen ökar när man bygger ut, och hur effektnivån skiljer sig beroende på vilka energilösningar man väljer att implementera och hur mycket smart styrning som integreras. Målet är att reducera behovet av eleffekt och därmed kunna undvika att köpa in el som kommer från fossila bränslen men också skapa plats för fler verksamheter på elnätet.
E.ON har tillsammans med en konsult samlat in data, bland annat genom dialog med Malmö stad, över vilka typer av byggnader som ska byggas, när de ska byggas, laddprognoser, hur laddmönstren ska se ut m m och därefter tagit fram en modell för hur man ska titta på effektförbrukning. Flera scenarier har undersökts där man tittat på olika typer av energilösningar men också hur mycket det ska gå att styra sin laddning, allt ifrån inget alls till väldigt mycket. I arbetet har E.ON kunnat konstatera att just laddinfrastrukturen gör väldigt stor skillnad för eleffekten. En viktig lärdom för alla kommuner som vill bygga ut.
E.ON och Malmö stad kommer att diskutera hur de ska jobba vidare med Nyhamnen. Det är viktigt att göra rätt val från början då det får stor påverkan på slutresultatet. Men arbetet slutar inte med Nyhamnen. Modellen är generisk och kan användas för andra stadsområden. Den kan också vidareutvecklas genom att t ex lägga in parameterar som solceller och batterier.
Resurser
- Presentation: Eleffektkartliiggning Nyhamnen, E.ON
- Rapport: Eleffektkartliiggning Nyhamnen, E.ON
- Kommer der huller i strømmen, E.ON – indlæg på Klimafolkemødet
- Kontakt E.ON: Ellen Corke, ellen.corke@eon.se
Koncept för lokala energisystem - Jägersro
Jägersro i Malmö är ett stadsområde i förvandling. Den gamla trav- och galoppbanan ska ge plats till runt 4500 nya bostäder, och ett nytt hästcenter kommer att byggas.
I samband med flytten vill Jägersro Hästcenter se om de kan göra en egen områdeslösning för energiförsörjningen där de kan ha så mycket rådighet som möjligt själva både för att bli mindre sårbara, minska sitt klimatavtryck och sina kostnader för el.
E.ON har jobbat med dem och tagit fram behovsprofiler av effekt, både kopplat till värme och el. Två examensarbeten över området har gjorts för att undersöka bästa alternativ för värmeförsörjning, samt för att visa hur solceller och batterier kan göra dem mer självförsörjande och reducera effekttoppar – särskilt under tävlingsdagar då mycket belysning och laddkapacitet krävs.
För att få en så heltäckande bild som möjligt har E.ON tittat både på produktion, lagring och delande av el genom ett lokalt eller virtuellt nät. E.ON har samarbetat med studenter och konsulter för de studier och analyser som genomförts.
Resurser
- Examensarbete:
Hållbara energilösningar på framtida Jägersro hästcenter – Hanna Olsson och Malin Rauhala, LU - Examensarbete:
Värme- och kylalösningar på framtida Jägersro hästcenter – Oscar Heimer, LU - Hållbara energilösningar för framtida Jägersro Hästcenter, Oskar Heimer
- Kontakt E.ON: Ellen Corke, ellen.corke@eon.se
- Kontakt Lunds Universitet: Jenny Palm, jenny.palm@iiiee.lu.se
Excelværktøj – fra olie/gas-opvarmning til varmepumpe
Energikrisen og skyhøje naturgaspriser har sat ekstra skub på konverteringen fra olie- og gasfyr til varmepumper. Et nyt enkelt excel værktøj udviklet af DTU Construct (tidligere DTU Byg) i SCA+ kan hjælpe kommuner og energirådgivere, når de skal beregne økonomien ved at skifte til varmepumpe.
Sammen med Høje-Taastrup Kommune har DTU arbejdet med energirenovering med installation af varmepumpe på den kommunale folkeskole, Sengeløse Skole, i Høje-Taastrup Kommune.
Problemet er, at når konsulenter typisk beregner, hvad det koster at skifte fra olie/gas til varmepumpe, glemmer de at tage højde for, hvad selve bygningen kan bidrage med. Derfor er der måske ikke så stor besparelse. Men hvis man samtidig skifter vinduer, radiatorer eller laver efterisolering/ny klimaskærm, kan det blive ganske meget mere rentabelt.
Forskningen i SCA+ viser samtidig, at man er nødt til at tage højde for, at der kan være stor forskel på varmebehovet i bygninger, hvis de er opført over en årrække og ikke i samme materialer eller under samme bygningsreglement.
Ved hjælp af det nye Excel-værktøj kan man se, hvad det vil koste at skifte til varmepumpe, og hvad der sker med varmepumpens økonomi, hvis man sætter nye radiatorer, skifter vinduerne eller efterisolerer dele af bygningen eller hvis energiprisen stiger. Hvis den ene bygning er meget dårligt isoleret, kan man ved ordne klimaskærmen på den, måske nøjes med en mindre og billigere varmepumpe.
Værktøjet kan også bruges til at se, hvad der skal til af renovering på bygningerne, for at varmepumpen fungerer optimalt (hvilket vil sige, kan nøjes med at sende en fremløbstemperatur på 55 grader ud i systemet.)
DTU Constructs værktøj er baseret på danske vejrdata og dermed egnet til brug i Danmark og Skåne. Værktøjet bliver tilgængeligt ultimo 2022.
Resurser
- Masterstuderende fra Sengeløse Skole, University of Pisa. Hvad koster det at lave forskellige renoveringer. Nicola Benvenuti: Method to analyze buildings and heating systems for optimal heat pump conversion
- Kontakt DTU Construct, Christian Anker Hviid, cahv@dtu.dk
Vridsløsemagle får kollektiv varmeforsyning
Landsbyen Vridsløsemagle med cirka 100 husstande ligger for langt fra fjernvarmens ledningsnet til at kunne blive koblet på den fælles varmeforsyning. I stedet tilbyder Høje Taastrup Fjernvarme borgerne at blive koblet til en lokal, kollektiv varmeløsning, hvor fjernvarmen kommer via et varmeanlæg (varmepumpe) i hver enkelt ejendom.
Varmeanlægget er forbundet til et kollektivt ledningsnet (termonet), der udnytter energien fra vertikale energibrønde i området og sender det opvarmede vand ind via en stikledning til hver ejendom. Varmekilden til ledningsnettet er således jordvarme. Det opvarmede vand eller cirkulerer rundt til kunderne via en fælles cirkulationspumpe. Fremløbstemperaturen er mellem 0 og 10 grader, og vand til vand-varmepumperne i husene opvarmer så fremløbstemperaturen til minimum 60 grader.
Hver enkelt varmeanlæg bliver tilsluttet en ny elmåler, og fjernvarmeselskabet afregner elforbruget med sit elselskab, mens kunden afregner fjernvarme med fjernvarmeselskabet ifølge de almindelige fjernvarmetakster og en tillægstarif. Fjernvarmeselskabet ejer, etablerer, drifter og vedligeholder boringer, ledningsnet og varmeanlæg – og tilmed demonterer og fjerner den varmeforsyning som husstandene har i dag.
Høje Taastrup Fjernvarme betaler derfor både etableringen af selve ledningsnettet og forbrugernes stikledninger og varmepumper, hvis forbrugerne tilslutter sig fra start. Ellers skal forbrugeren betale et tilslutningsbidrag. Tanken er, at det skal være så let for borgerne som muligt at være tilsluttet – præcis som hvis der var tale om et almindeligt fjernvarmenet.
Høje-Taastrup Kommunes byråd godkendte fjernvarmeselskabets projektforslag i januar 2022, og Høje Taastrup Fjernvarme forventer at kunne begynde gravearbejdet i løbet af efteråret 2022, når myndighedsgodkendelsen er på plads.
De første huse ventes at blive koblet på det lokale net primo 2023.
Forventningen er, at 75 procent af husstandene i Vridsløsemagle frem mod 2030 bliver koblet på den fælles lokale fjernvarmeløsning, i takt med at deres varmekilde skal udskiftes.
Læs mere om lokal fjernvarme i Lyngby-Taarbæk under temaet Borgerinddragelse i klimavenlig forandring
Resurser
- Artikel: Lokal fjernvarme på vej til landsby i Høje-Taastrup Kommune
- Damgaard Rådgivende Ingeniører har sammen med Høje Taastrup Fjernvarme udarbejdet projektforslaget, som Høje-Taastrup Kommunes byråd vedtog i januar 2022. Læs mere her
- Kontakt Høje-Taastrup Kommune, Marie Louise Lemgart, Marie-LouiseLe@htk.dk
