INTERAKTION MELLEM VAND OG ENERGI

Energisystemer og urbane vandsystemer kan opnå større gevinst og reducere deres negative miljøaftryk ved at spille sammen. Der er flere eksempler rundt i verden, hvor f.eks. drikkevandspumper styres efter elektricitetspriser, varmt spildevand bliver brugt til at opvarme bygninger med, og hvor rensningsanlæg generer mere energi, end de bruger.

Grundvandsspejlet i området Mølleholmen i Høje-Taastrup er højt, og det giver allerede i dag våde kældre hos borgerne i området. Netop det vand udnytter vi til varmeproduktion.

I Smart Cities Accelerator har vi kombineret grundvandssænkning med fjernvarme (GVP) i et anlæg i Mølleholmen, drevet af Høje Taastrup Fjernvarme (HTF). HTF pumper grundvand op og lader en stor eldreven varmepumpe trække energien ud af grundvandet til at producere fjernvarme med, og leder derefter det afkølede grundvand ud i den nærliggende å, Mølleåen.

I projektet har vi udviklet en matematisk model til at simulere fremtidens grundvandsstigning som følge af øget nedbør. Baseret på modellens resultater kan HTF justere deres varmeproduktion ud fra hvor meget vand, der er til rådighed.

Geologiske undersøgelser og kemiske analyser har vist, at GVP ikke påvirker det nærliggende vandmiljø negativt.

Erfaringerne fra Mølleholmen viser, at andre GVP-projekter skal undersøges for mulige negative miljøpåvirkninger. Det vil også være oplagt at undersøge, hvordan GVP kan styres efter elektricitetspriser, hvis de geologiske forhold tillader det. Det er desuden altafgørende, at både fjernvarmeselskaber og vandforsyningsselskaber er involveret i projektet for at opnå de størst mulige gevinster for miljøet.

LEAD

MEDVERKANDE

rekommendationer

tips 1

Tjek miljøpåvirkninger

Erfaringerne fra Mølleholmen viser, at projekter med kombineret grundvandssænkning og fjernvarme skal undersøges for mulige negative miljøpåvirkninger.  

tips 2

Overvej styring efter elektricitetspriser

Det vil være oplagt at undersøge, hvordan kombinerede grundvandspumper og fjernvarme kan styres efter elektricitetspriser, hvis de geologiske forhold tillader det.  

tips 3

Involvering

Det er altafgørende, at både fjernvarmeselskaber og vandforsyningsselskaber er involveret i projektet for at opnå de størst mulige gevinster for miljøet.