Vi har i Smart Cities Accelerator-projektet arbejdet med demonstrationsprojekter. Herunder har vi undersøgt det juridiske, antropologiske og tekniske potentiale for at lave et energifællesskab i Københavns Nordhavn. Vi har også udviklet og testet et nyt værktøj til at vurdere bæredygtighed ved byudvikling i Lund i Sverige og København.

Energifællesskaber: EU ser energifællesskaber som en ny spiller på energimarkedet, der kan hjælpe med til at integrerere større mængder vedvarende energi i energisystemet. Med tre ny lovpakker åbner EU nu op for at energifællesskaber må producere, dele og handle med vedvarende energi. Et energifællesskab kan fx bestå af beboerne på en villavej, hvor husene har solceller på taget. Eller en gruppe venner, der investerer i en vindmølle og sælger lokal, grøn strøm til de nærliggende huse.

I Københavns Nordhavn ligger Copenhagen International School (CIS). Skolen er beklædt med solceller. En del af solenergien produceres uden for normal skoletid. Derfor er der mulighed for at afsætte energien lokalt, når skolen ikke bruger den – altså dele energien med naboerne. Mange af beboerne i den nye bydel ser sig selv som pionerer for den grønne omstilling og vil gerne indgå i sociale fællesskaber med naboerne, viser vores antropologiske undersøgelse. Men de har forbehold over for de tekniske løsninger og over for administrationen af sådanne energifælleskaber. Vi har desuden arbejdet med at udvikle algoritmer og modeller, som er nødvendige for at kunne sælge og købe strøm fra de lokale solceller.

Bæredygtighedsværktøj: Her har vi med udgangspunkt i SDG 11 udviklet et værktøj til at vurdere, hvor bæredygtig en ny bydel er. Værktøjet kan bruges under planlægningsprocessen og efter, at et projekt er afsluttet. Værktøjet skal give øget velfærd og bedre økonomi for beboerne samt reducere miljøpåvirkningerne. Værktøjet er ikke geografisk bundet. Det kan sammenligne forskellige projekter uanset størrelsesforskel og vise svage og stærke punkter samt forbedringer og fremgang.