VÆRKTØJER TIL ENERGIRENOVERING

Smart Cities Accelerator-projektet tema 1 har gennem et tværfagligt, tværregionalt og triple helix-samarbejde (universiteter, kommuner og private virksomheder) undersøgt og udviklet løsninger til at forbedre indeklima og accelerere den grønne omstilling. Arbejdet har taget udgangspunkt i en række folkeskoler og institutioner på tværs af Øresund, hvor en bred aktørkreds har samarbejdet omkring at skabe de tekniske løsninger og det framework, der skaber de nødvendige organisatoriske ændringer, der skal bane vejen for den grønne omstilling.

For at få den nødvendige indsigt i problematikkerne har vi benyttet både kvalitative og kvantitative metoder, hvor Big Data fra diverse sensorer og forbrugsmålere sammen med interviews og deltagerobservation har skabt en visualiseringsplatform med det formål at demokratisere indeklimaet og bringe den grønne dagsorden på banen.

Koblingen mellem de faktuelle målte tilstande i bygningerne sammen med brugernes oplevelser har skabt et robust værktøj, hvor der ikke er behov for at snakke om, hvad problematikken er, men i stedet konstatere, at den er der, og derefter kunne agere på baggrund af den viden, som er til stede.

For at gøre data relevant for brugerne i bygningen er der udviklet undervisningsmateriale baseret på den data som indsamles på lokationen. Indsatsen i forhold til læring er samtidig koblet til FN’s bæredygtighedsmål, som har bidraget til at udbrede løsningerne. De tekniske løsninger har helt konkret vist, at der er et uudnyttet potentiale i skolerne i forhold til optimering af varme- og ventilationssystemer, der på baggrund af det udbyggede datagrundlag kan realiseres gennem en målrettet indsats.

Værktøjer til energirenovering

LEAD

MEDVERKANDE

I arbejdet med indeklima og energi i Tema 1 har vi udført en open innovation for på den måde at afsøge markedet for løsninger og potentielle partnere fremadrettet. Vores Open Innovation Call gik på både konkrete sensorer, aktuatorer og tekniske løsninger og på platforme og tilgange til at løse indeklima- og energirelaterede problematikker. 

På dagen for callet præsenterede 5 leverandører, udvalgt på baggrund af allerede indsendte løsninger, deres løsninger. Forslagene havde en relativ stor diversitet i scope og omfang. Efter dommervortering vandt det danske firma NorthQ med deres løsning, som både dækkede over sensorer og platforme samt services knyttet til energiledelse. NorthQ er stadig tilknyttet projektet og indgår i flere andre projekter i Høje-Taastrup Kommune

rekommendationer

tips 1

Bred interessentgruppe

For at lykkedes med en klimaindsats og i dette tilfælde udvikle løsninger til at forbedre indeklima i skolerne er det ikke godt nok at arbejde med “the Usual suspects” , men helt afgørende at tage fat i alle aktører i værdikæden, fra kommunens forskellige afdelinger, til lærerne, til børnene og forældrene.

tips 2

Fælles forståelse

Det er vigtig fra starten at skabe et fælles framework og forståelse, hvor alle interessenter kan se sig selv og kan arbejde med forskellige bundlinjer. Start småt med f.eks. sensorer i få klasselokaler og test på dem, herefter kan de rulles videre og husk at lære undervejs.

tips 3

Agenda 2030

I SCA har vi koblet FN’s bæredygtighedsmål til undervisnings-aktiviteter om energi, klima, uddannelse og bæredygtige byer i de kommunale skoler. Det har været med til at udbrede de konkrete løsninger og har samtidig givet elever en forståelse af, hvordan vi alle kan bidrage til verdensmålene.  

Scroll Up