ENERGIFÆLLES­SKABER OG BÆREDYGTIGHEDS­VÆRKTØJER

Vi har i Smart Cities Accelerator-projektet arbejdet med demonstrationsprojekter. Herunder har vi undersøgt det juridiske, antropologiske og tekniske potentiale for at lave et energifællesskab i Københavns Nordhavn. Vi har også udviklet og testet et nyt værktøj til at vurdere bæredygtighed ved byudvikling i Lund i Sverige og København.

Energifællesskaber: EU ser energifællesskaber som en ny spiller på energimarkedet, der kan hjælpe med til at integrerere større mængder vedvarende energi i energisystemet. Med tre ny lovpakker åbner EU nu op for at energifællesskaber må producere, dele og handle med vedvarende energi. Et energifællesskab kan fx bestå af beboerne på en villavej, hvor husene har solceller på taget. Eller en gruppe venner, der investerer i en vindmølle og sælger lokal, grøn strøm til de nærliggende huse.

I Københavns Nordhavn ligger Copenhagen International School (CIS). Skolen er beklædt med solceller. En del af solenergien produceres uden for normal skoletid. Derfor er der mulighed for at afsætte energien lokalt, når skolen ikke bruger den – altså dele energien med naboerne. Mange af beboerne i den nye bydel ser sig selv som pionerer for den grønne omstilling og vil gerne indgå i sociale fællesskaber med naboerne, viser vores antropologiske undersøgelse. Men de har forbehold over for de tekniske løsninger og over for administrationen af sådanne energifælleskaber. Vi har desuden arbejdet med at udvikle algoritmer og modeller, som er nødvendige for at kunne sælge og købe strøm fra de lokale solceller.

Bæredygtighedsværktøj: Her har vi med udgangspunkt i SDG 11 udviklet et værktøj til at vurdere, hvor bæredygtig en ny bydel er. Værktøjet kan bruges under planlægningsprocessen og efter, at et projekt er afsluttet. Værktøjet skal give øget velfærd og bedre økonomi for beboerne samt reducere miljøpåvirkningerne. Værktøjet er ikke geografisk bundet. Det kan sammenligne forskellige projekter uanset størrelsesforskel og vise svage og stærke punkter samt forbedringer og fremgang.

LEAD

MEDVERKANDE

Open Innovation Call: Designing the 17 Sustainable Development Goals for the sustainable school of tomorrow

I forbindelse med demonstrationsprojekterne har SCA kørt en Open Innovation Call (konkurrence), hvor firmaer kunne komme med forslag til innovative læringsspil, der øger bevidstheden blandt børn og unge om FN’s verdensmål (SDG’er) og grøn omstilling.

  • Normalt bruger man open innovation til at få ny inspiration fra markedet i forhold til tekniske løsninger. Men vi kan med læringsspillene se, at metoden også egner sig til at booste social innovation i forhold til aktuelle samfundsmæssige udfordringer.
  • Open Innovation har givet partnerne med Malmö stad i spidsen ny viden om problemløsende samskabelse og nytænkning.
  • Tilsvarende har vores fokus på læringsspil givet deltagerne i Open Innovation Call samt lærere værdifuld erfaring og feedback på deres tanker og forslag til læringsspil og undervisningsmetoder.
  • Endelig har Open Innovation Call resulteret i ’reelle’ produkter, der med yderligere udvikling har potentiale til at blive lanceret på markedet, nationalt såvel som internationalt.

rekommendationer

tips 1

Hållbara lösningar

Undersøg om et energifællesskab er mere bæredygtigt end anden bæredygtig produceret energi.

tips 2

Kommunicera

At skabe energifælleskaber er en ny mulighed på energimarkedet. Forklar tydeligt og detaljeret fordele og ulemper ved energifællesskaber for potentielle brugere for at forhindre urealistiske forventninger

tips 3

Administration och teknik

Overvej at oprette en enhed, der tager sig af det overordnede administrative og tekniske ansvar i forbindelse med energifællesskaber. 

Scroll Up