Velbesøgt borgermøde vidner om stor interesse for grøn omstilling. SCA+-partnerne Lyngby-Taarbæk Kommune og DTU var inviteret med for at fortælle om fremtidens varmeforsyning og muligheder.
Publiceret 4. maj 2022
Da gasprisen steg voldsomt i efteråret, skruede Helle Binzer og familien lidt ned for varmen i deres hus, fordi ’varmeregningen stak helt af’. Da krigen i Ukraine fik gasprisen til at stige endnu mere, skruede familien igen et par grader ned for gasfyret og rykkede sovepladserne ind i stuen for en kort stund, indtil vejret blev mildere udenfor.
Helle Binzers familie bor i Hvidegårdsparken i Lyngby-Taarbæk Kommune. Grundejerforeningen med 92 husstande står ifølge den varmeplan, som kommunen har i høring lige nu, til at få CO2-neutral fjernvarme indlagt i perioden 2026-2030, og derfor er der lange udsigter til en grøn energiløsning for området.
En aften først i maj havde Helle Binzer samlet grundejerforeningen til et meget velbesøgt møde og inviteret kommunen og DTU Compute med for både at fortælle om varmeplanen og om de innovative lokale varmeløsninger, som er en del det Interreg-støttede projekt Smart Cities Accelerator+.
”Jeg synes, at det er dejligt, at der er kommet så mange, så cirka 50 procent af vores grundejerforening er repræsenteret. Det viser, at folk er nysgerrige på varmeforsyningen og elforsyningen i fremtiden. I bund og grund handler det her om at få vækket en nysgerrighed hos borgerne for, hvad skal der ske, om vi kan vente på fjernvarmen, og hvilke alternativer der er,” siger Helle Binzer.
Lokale varmenet, testområder og energifælleskaber
På mødet fortalte klimakoordinator i Lyngby-Taarbæk Kommune Jakob Jespersen om de løsninger, som kommunen og fjernvarmeselskabet Vestforbrænding arbejder med i to områder (Gyvelholm og Raadvad), der ligger langt fra fjernvarmenettet. Her tænker man i lokale søvarmepumper, som skal drives af Vestforbrænding. Han nævne også en nytænkende varmeløsning hos SCA+-partneren Høje-Taastrup Kommune.
Professor Henrik Madsen fortalte om den forskning, DTU Compute laver med smart-energi-projekter, hvor man bruger data til at styre varme og strøm. Han forklarede også om muligheden for at lave living labs, hvor man indtænker fx en skole, en boligblok eller et lokalomåde i et eksperimenterede projekt, hvor man tester innovative løsninger.
Endelig fortalte Niels Haxthausen, formand for Mølleåværkets bestyrelse, klimapolitiker og suppleant i kommunalbestyrelsen for SF, blandt andet om energifællesskaber, hvor borgere går sammen om en fælles løsning. Det kræver en enorm arbejdsindsats af deltagerne både at drifte og administrere det, lød hans melding. Og rammebetingelserne i Danmark i dag betyder også, at der lægges afgifter på, når man sælger energi til hinanden på tværs af matrikler.
”Jeg er vildt imponeret over fremmødet. Det er et godt billede på, at energi er blevet total hot både i folks hverdag og politisk,” siger Niels Haxthausen.
Frygten for cikadeeffekt
Hvidegårdsparken er bygget i 1960’erne. Mange af husene har flade tage, og de bliver opvarmet med olie- eller gasfyr. Den enkle, hurtige løsning til grøn varme kunne være individuelle varmepumper. Men mange af beboerne er nervøse for dét, man kalder cikadeeffekten, hvor larmen fra varmepumper blander sig med hinanden og øger støjbilledet.
Reglerne om støj gælder i dag kun for hver matrikel, så selv om den enkelte varmepumpe lever op til kravet om støj, tager reglerne ikke højde for det samlede støjbillede. I forvejen støder boligområdet op til motorvejen, så beboerne vil gerne undgå mere larm.
En af ideerne på mødet var muligheden for at udnytte det område, der ligger ned mod motorvejen til enten solceller eller en stor varmepumpe, så det placeres væk fra området og ikke generer borgerne. Området tilhører Vejdirektoratet, men måske kunne styrelsen være interesseret i at samarbejde om en grøn energiløsning.
Kan man fremskynde fjernvarmen?
Et af spørgsmålene på mødet var, hvad man som boligejer gør, hvis gasfyret går i stykker nu? Her kunne en løsning måske være at leje et brugt gasfyr billigt af fx Vestforbrænding, så man på en måde allerede bliver fjernvarmekunde hos dem gennem leasingaftalen. Eftersom fjernvarmen i disse år rulles ud, bliver der jo gasfyr i overskud, lød det i salen.
En af boligejerne på mødet, Peter Falk Sørensen, købte sit hus for fire år siden med et oliefyr som opvarmningskilde og har længe overvejet en omstilling.
”Mødet har været fantastisk spændende. Den store udfordring her er nok at blive enige om, hvad vi skal gøre. Mange er interesseret i at gøre noget, men nogen har noget nyt og andre som mig noget ældgammelt. Men jeg synes, at når nu fjernvarmen ligger ude i hjørnet af vores kvarter, ville det være godt, hvis vi fik lagt en ledning hurtigt.”
Niels Haxthausen mener, at Hvidegårdsparken skal finde ud af, om de kan få en overgangsordning med Vestforbrænding, som fremskynder fælles varmeforsyning. Hvis det er muligt, kan de købe sig lidt tid og undgå, at folk sætter individuelle varmepumper op de næste par år.
Tankerne og arbejdet fortsætter i hvert fald i Hvidegårdsparken, hvor Helle Binzen vil samle trådene og indkalde til nye møder lokalt.
”Det er fantastisk, at både Lyngby-Taarbæk Kommune og DTU stiller op og giver os ny viden, og at vi kan stille spørgsmål. Privat er jeg utålmodig og rastløs, ligesom mange andre er. Hvis vi kigger ind i en udsigt til fjernvarme i 2030, så er der lange udsigter. Og så synes jeg, at det kunne være megafedt at kigge ind i alternative løsninger.”
